Efter den amerikanske præsident skiftede navn fra Obama til Trump har amerikansk efterretningstjenester måttet foretage et helt usædvanligt valg.

Et valg, der først nu er kommet frem i lyset.

CNN var først med den opsigtsvækkende historie - og siden er adskillige andre amerikanske medier stødt til.

Sagen tager sit udgangspunkt i maj 2017, hvor Donald Trump havde et møde i Det Hvide Hus med den russiske udenrigsminister, Sergey Lavrov, og Sergey Kislyak, der på tidspunktet var russisk ambassadør i USA.

Under mødet - og til stor virak efterfølgende - videregav Donald Trump fortroligt efterretningsmateriale fra Israel om Islamisk Stats operationer i Syrien.

Det fik ifølge flere insiderkilder i Det Hvide Hus, som de forskellige amerikanske medier har talt med, topefterretningsfolk til at frygte for nogle af USA's vigtigste kilder i Kreml.

Specielt en ekstraordinær kilde, den højestplacerede USA har haft i Rusland i mange år, begyndte man at frygte for.

For kunne man stole på den amerikanske præsident og hans embedsværk, når det kom til så følsomme kilder?

FILE PHOTO: A combination of file photos showing Russian Foreign Minister Sergei Lavrov (L) attending a news conference in Moscow, Russia, November 18, 2015, U.S. President Donald Trump posing for a photo in New York City, U.S., May 17, 2016 and Israeli Prime Minister Benjamin Netanyahu (R) during a cabinet meeting in Jerusalem May 14, 2017. REUTERS/Maxim Zmeyev/Lucas Jackson/Abir Sultan/Pool/File Photo. (Foto: STAFF/Scanpix 2017)
FILE PHOTO: A combination of file photos showing Russian Foreign Minister Sergei Lavrov (L) attending a news conference in Moscow, Russia, November 18, 2015, U.S. President Donald Trump posing for a photo in New York City, U.S., May 17, 2016 and Israeli Prime Minister Benjamin Netanyahu (R) during a cabinet meeting in Jerusalem May 14, 2017. REUTERS/Maxim Zmeyev/Lucas Jackson/Abir Sultan/Pool/File Photo. (Foto: STAFF/Scanpix 2017) Foto: STAFF
Vis mere

Ja, det måtte topefterretningsfolk med den daværende CIA-direktør - og senere udenrigsminister under Trump - Mike Pompeo i spidsen faktisk sande om den amerikanske præsident, forlyder det.

I første omgang nægtede den højtstående kilde i Kreml ifølge CNN selv at hoppe af.

Men efter større pres og frygt for at, at nogen - måske præsidenten - skulle tale over sig, lykkedes det i sidste ende.

Og der er ifølge flere amerikanske medier ikke tale om hvilken-som-helst kilde.

CNN skriver således, at kilden i Kreml var så højt oppe i systemet, at personen blandt andet kunne bidrage med billeder af dokumenter fra præsident Putins skrivebord.

Og beslutningen om at fjerne kilden blev ikke taget let. Det betyder ifølge CNN nemlig, at USA nu er uden nogle af de væsentligste oplysninger og indsigt om den russiske præsidents tanker og overvejelser i en tid, hvor forholdet mellem de to lande er historisk dårligt.

En talsperson for CIA kalder dog CNN's historie for 'falsk'.

»CNN's narrativ om, at CIA tager liv og død-beslutninger baseret på andet end objektive analyser, er ganske enkelt falsk. Misforståede spekulationer om, at præsidentens håndtering af vores nations mest følsomme efterretninger - noget han gør hver dag - har ført til en exfiltration (CIA's udtryk for at redde en udenlandsk agent, red.) er upræcise,« siger Brittany Bramell, direktør for CIA's pressechef.