Mens vi andre gik det nye år i møde med champagne og nytårskrudt, var situationen en noget anden for amerikanske Fatima Madrigal og Robert Trujillo.

For dem var den sædvanlige nytårslarm nemlig skiftet ud med skrig og skrål.

Parret tilbragte nemlig deres nytårsaften på fødestuen, hvor de sent samme aften blev forældre til tvillingerne Alfredo og Aylin.

Men, som tvillinger jo ellers oftest gør, deler de to ikke fødselsdag. Det er faktisk ikke engang født i samme måned. Sågar heller ikke i det samme år.

Klokken 23.45 mandag 31. december 2021 så sønnen Alfredo nemlig dagens lys for allerførste gang.

Først 15 minutter senere, altså da klokken havde passeret midnat, og vi derfor skrev 1. januar 2022, kom søsteren Aylin til verden.

»Det er vanvittigt, at de er tvillinger og har forskellige fødselsdage,« lød det ifølge People fra den nybagte mor, Fatima Madrigal, i en pressemeddelse fra Natividad Medical Center, hvor den spektakulære fødsel fandt sted.

For hospitalets familielæge, dr. Ana Abril Arias, er det da også en fødsel, der sent vil gå i glemmebogen.

»Dette var bestemt en af ​​de mest mindeværdige fødsler i min karriere,« fortæller hun og fortsætter:

»Det var en absolut fornøjelse at hjælpe disse små med at komme sikkert hertil i 2021 og 2022.«