- Vi kan gøre vigtige fremskridt i kampen mod klimaforandringer i regnskovene, siger Anthony Blinken.

Den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, siger, at USA snart vil iværksætte et initiativ, som skal reducere afskovningen i hele Amazonas, hvilket også er en vigtig faktor i kampen mod klimaforandringer.

Under et besøg Colombia forud for FN's kommende klimatopmøde i Glasgow, har Blinken blandt andet besøgt hovedstaden Bogotas botaniske have for at se USA-støttede projekter, som skal fremme turisme, chokoladeproduktio og andre industrier, så skovrydningerne vil tage af.

- Vi kan gøre vigtige fremskridt i kampen mod klimaforandringer, siger Blinken, som gør det klart, at USA i de kommende dage vil afslutte aftaler, som skal sikre "et nyt regionalt partnerskab med særlig fokus på at få dæmmet op for den kommercielle afskovning".

- Initiativet skal sikre information og handleplaner til virksomheder, så de virkelig kan reducere deres økonomiske afhængighed af afskovningen, siger han. Initiativet vil omfattede økonomisk støtte til udsatte områder og støtte landbrug økonomisk.

Uden at give yderligere detaljer siger Blinken, at han venter at se over 44.000 kvadratkilometer landbrugsjord og skov reddet, hvilket vil forebygge udledning af 19 millioner ton CO2. Til sammenligning er Danmarks areal knap 43.000 kvadratkilometer.

Jordens regnskove spiller en afgørende rolle for miljøet og klimaet.

I Brasilien, som er langt den største Amazon-nation, har præsident Jair Bolsonaro arbejdet for at få oprettet store landbrug i afskovede områder med brutale kampagner.

Han beskyldes for at støtte voldelige grupper, som dræber miljøforkæmpere.

Præsident Joe Biden's administration har fremsat en række appeller til Brasilien forud for COP26 i Glasgow.

Colombia er nær allieret af USA, og landet har nogle af de mest ambitiøse klimamål i Latinamerika. Landets regering under præsident Ivan Duque har et klart mål om at bringe afskovningen ned på nul i løbet af 2030.

/ritzau/AFP