USA har lørdag sendt bombefly indover internationalt luftrum øst for Nordkorea for at demonstrere deres seriøsitiet og styrke.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Det er det nordligste punkt på Nordkoreas kyst, som et kampfly eller bombefly har nået i den demilitariserede zone i det 21. århundrede. Det viser, hvor seriøst vi tager Nordkoreas hensynsløse opførsel,« siger Dana White, der er talskvinde for Pentagon.

Det drejer sig om bombeflyene B-1B Lancer bombers fra deres U.S. Air Force.

Magtdemonstrationen kommer timer efter, at et jordskælv blev observeret i Nordkorea, hvor landet normalt tester sine atombomber. Eksperter har ifølge Reuters peget på, at jordskælvet ikke var naturligt forårsaget.

Tidligt lørdag udtalte Nordkoreas udenrigsminister, Ri Yong Ho, at det kontroversielle land ville teste en hidtil uset stor brintbombe i Stillehavet.

I en tale lørdag aften dansk tid til FN fortalte han, at Donald Trump, som han kalder 'President Evil', provokerer Nordkorea med sine militante aggressioner, og at han er ved at lave FN om til et 'gangster-miljø', der kun er ude på at slå ihjel. Han fortalte derudover, at Trump provokationer gør et angreb mod USA uundgåeligt.