»Mit inderligste ønske er, at jeg ikke bliver erstattet, før en ny præsident bliver indsat.«
87-årige Ruth Bader Ginsbergs sidste ønske blev fremsat til hendes barnebarn i sidste uge.
Fredag døde den ikoniske højesteretsdommer efter længere tids kræftsygdom, og det kan få kolossal betydning, vurderer redaktør Lars Græsborg Mathiasen på netmediet Kongressen, der skriver om amerikanske samfundsforhold.
Ruth Bader Ginsberg lagde ikke skjul på, at hun ville gøre alt for at overleve det amerikanske præsidentvalg i november, som hun håbede på, præsident Trump ville tabe.
»Hun sagde, at om hun så skulle ligge i respirator til det sidste, så ville hun gøre det,« siger USA-kender og redaktør på Kongressen
Ruth Bader Ginsberg var en del af et liberalt mindretal i USAs Højesteret, og efter hendes død står det amerikanske senat på spring til at udpege en ny konservativ dommer.
Der sidder i forvejen fem konservative dommere i Højesteret og efter Ruth Bader Ginsbergs død - tre liberale.
»Det er Højesteret, der afsiger de domme, der har forfatningsmæssig værdi, og de afgørelser har en enorm betydning i hele USA,« forklarer Lars Græsborg Mathiasen.
Han peger på, at det især er indenfor værdipolitik, at højesteret påvirker amerikansk lovgivning, og at netop Ruth Bader Ginsberg er kendt for at være en dommer, der kæmpede for kvinder og LGBT-minoriteters rettigheder.
»Hun har en stor del af æren for, at homoseksuelle amerikanere i 2015 fik ret til at blive viet,« fortæller Lars Græsborg Mathiasen.
Lykkes det republikanerne at erstatte Ginsberg med en konservativ dommer, kan det få stor betydning for kvindernes rettigheder - eller mangel på samme.
»Der er nogle sager, man gerne vil have udfordret. Blandt andet en abortsag fra 70’erne, som USAs abortlovgivning hviler på, og som stadfæster, at delstaterne ikke må forhindre retten til abort. Det vil republikanerne gerne have et opgør med,« siger Lars Græsborg Mathiasen.
Derfor var det også et brændende ønske for Ruth Bader Ginsberg med de karakteristiske store briller, at hun bliver erstattet af en højesteretsdommer, der som hende selv er liberal.
Lars Græsborg Mathiasen er ikke i tvivl om, at senatet allerede er i gang med at starte processen, som skal føre til udnævnelsen af en ny dommer, men at det godt kan tage noget tid, og at det derfor ikke er sikkert, at udnævnelsen falder på plads, inden en eventuel ny præsident træder til.
»Det er en krig og et meget stort spil, som går i gang nu. Hvis Biden vinder valget, så får vi uden tvivl en liberal dommer,« fortæller Lars Græsborg Mathiasen.
Han kalder Ruth Baden Ginsburgs død et kæmpe tab for det liberale miljø i USA.
Til trods for, at Ruth Baden Ginsburg var en lille kvinde - både hvad angik højde og drøjde - var hun et feministisk ikon og en stor juridisk begavelse, der var knivskarp til det sidste.
Hun blev udnævnt til Højesteret af Bill Clinton i 1993 som den anden kvinde nogensinde.
