"I løbet af mine første 100 dage", lovede Ursula von der Leyen sidste år. Men hun har brug for mere tid.
Ursula von der Leyen var forsinket, da hun mandag klokken 11 skulle gøre status over sine første 100 dage som formand for EU-Kommissionen.
Forsinkelse er også status for flere af de store løfter, som tyskeren afgav, da hun sidste sommer og i efteråret stod i en svær kamp for at sikre den nødvendige parlamentariske godkendelse af sin EU-Kommission.
Blandt de emner, som hun lovede at præsentere "inden 100 dage", og som ikke er nået, er en mindsteløn, lovforslag om kunstig intelligens og ligeløn.
En stor klimaplan har tyskeren nået at få klar i tide. Det skete i sidste uge.
De mange løfter - blandt andet en plan for klimaet, kunstig intelligens og mindsteløn - blev givet, mens tyskeren var under pres fra grupper i Europa-Parlamentet, der efter et valg var splittet i flere mindre politiske grupperinger.
For at få EU-Kommissionen godkendt i EU-Parlamentet måtte hun forhandle med de politiske grupper og love handlekraft på områder, som de krævede.
- For mig er det fascinerende og meget positivt at have denne udveksling med EU-Parlamentet, siger von der Leyen på et pressemøde mandag.
Den tyske formand havde på sit talepapir en del årsager til, at hun ikke er nået i mål med sine mange løfter: Krisen på grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland, coronavirus og skilsmissen med briterne.
- Der eksisterer den opfattelse, at EU-Parlamentet er så fragmenteret. Sådan ser jeg det ikke. Jeg ser det som et meget levende og interessant parlament. Det er et typisk symbol på et levende demokrati, siger Ursula von der Leyen.
Det er dog langtfra blot EU-Parlamentet, som udfordrer von der Leyen. Også medlemslandene volder problemer i forhold til at fremsætte forslag, der realistisk kan gennemføres.
Hvad angår forslaget om mindsteløn, møder tyskeren stærk modstand fra blandt andet Danmark, som frygter, at en sådan vil ødelægge den danske aftalemodel. En høringsproces er sat i gang.
Et andet løfte, som ikke er nået, er en plan om lovforslag for kunstig intelligens. Det hører under den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager.
Eksperter har længe sagt, at det var et uhyre ambitiøst mål, og Vestager har også udskudt planen til senere.
Det samme måtte EU's ligestillingskommissær, Helena Dalli, gøre med et lovforslag om pligt til åbenhed om løn.
Den amerikanske præsident Franklin Roosevelt talte i 1933 om sine "første 100 dage" som præsident - dog først måneder efter tiltrædelsen.
Amerikanske præsidenter og andre - herunder von der Leyen - har senere gjort det samme.
/ritzau/
