Fire-årige Wilma var allerede tjekket ud, da forældrene kom for at hente hende hos Ikeas børnepasning i Sverige.

Når der skal shoppes i Ikea, kan det være træls at have børn med på slæb.

Derfor har boligvarehuset Ikea en ordning, hvor forældre kan få deres børn passet i Ikeas legeland, mens forældrene selv køber ind.

Men den ordning er langtfra fejlfri, viser det sig nu. I weekenden var fire-årige Wilma allerede tjekket ud, da forældrene ville hente hende.

Det skriver svenske expressen.se 

Det oplevede det svenske forældrepar Lena og Richard Norman, der søndag afleverede deres datter hos Ikea i Uppsala i Sverige.- Da vi skal hente Wilma, står vi i receptionen og kan ikke se hende nogen steder. Vi tror, ​​at hun er på toilettet og går derhen og leder. Personalet viser mig et stykke indskrivningspapir, hvor Wilmas navn er overstreget, som hvis du har tjekket et barn ud. Jeg begynder straks at spekulere på, hvad der er sket, siger Lena Norman til TV4Nyheterna.

Familien fortsatte med at lede efter Wilma og fandt hende til sidst uden for Ikeas varehus.

Der spekuleres i, at personalet muligvis har troet, at Wilma tilhørte en anden familie og har checket hende ud sammen med dem.

- Wilma græd, da vi fandt hende og var meget bange. Jeg forstår ikke, hvordan sådan noget kan ske. Tænk hvis hun var gået sin vej i stedet for at stå og vente. Ingen ved, hvor længe hun har venter der, siger Lena til TV4Nyheterna
.
Veronica Eriksson, som er presseansvarlig hos Ikea i Uppsala, forklarer over for TV4Nyheterna, at hændelsen bliver undersøgt.
 
- Det kommer ikke til at ske igen. Noget gik galt i udleveringen af barnet, og vi undersøger nu præcist, hvad der skete, siger hun.

Se Lena Normans kommentar til TV4Nyheterna her