Der gik ikke længe efter, at Megan Fox havde lagt billedet på Instagram, inden 'liket' kom.

Fra det svenske forsvar.

Ja, det skal lige tilføjes, at det altså var et bikinibillede, som den amerikanske skuespiller smed på det sociale medie. Det skriver svenske Aftonbladet.

Og derfor vakte det selvfølgelig opsigt, at Försvarsmakten – som det hedder i Sverige – synes godt om sådan et opslag. Se det længere nede i artiklen.

»Jeg ved, hvad jeg ønsker, at mine skattepenge til forsvaret skal gå til: Rimelige lønninger til de ansatte. Ikke det her,« som en læser beklagede sig til Aftonbladet.

Det var 4. juni, at det famøse like kom.

Det blev siden fjernet, men internettet glemmer som bekendt aldrig, og derfor fik det hurtigt et liv derude.

Nu har Försvarsmakten forklaret sig.

»Det var ikke med vilje,« lyder det i en mail til Aftonbladet.

Her lyder det videre, at en moderator ved en fejl havde liket Megan Fox-billedet.

»Som myndighed skal vi ikke interagere med private eller offentlige personers konti på denne måde. I dette tilfælde er det en menneskelig faktor, der ligger bag fejlen,« lyder det fra det svenske forsvar.

Her kan du se det Megan Fox-opslag, som det svenske forsvar sammen med omkring 5,7 millioner andre bruger likede: