Lyt til artiklen

Hvordan sikrer man sig, at studerende ikke tyer til snyd og kigger efter andres opgaver til eksamen?

I Filippinerne blev de studerende på et universitet i Legazpi City bedt om at iføre sig 'en form for hovedstyr'.

Og det valgte de studerende at tolke frit på, skriver BBC.

Billeder fra et eksamenslokale viser flere elever, som iførte sig alt fra tomme æggebakker, gamle halloween-kostumer eller papir, som var tapet fast om hovedet.

Foto: Facebook
Foto: Facebook
Vis mere

Mary Joy Mandane-Ortiz, der er professor ved universitet, forklarer til BBC, at man ledte efter en sjov måde at sikre integritet og ærlighed på under eksamenerne.

Derfor fandt de på hattene, som bliver kaldt 'anti-cheating-hats'.

Ifølge professoren har det betydet, at eleverne har præsteret bedre, fordi de særlige eksamenskrav har tvunget dem til at studere ekstra hårdt.

Hun tilføjer, at flere af eleverne blev færdige i god tid – og ingen blev taget i at snyde.

Professorens Facebook-opslag er siden blevet delt tusindvis af gange, ligesom historien er blevet omtalt i adskillige medier verden over.

Ifølge BBC er andre skoler og universiteter i landet blevet inspireret til at forsøge med et lignende initiativ.