Der er natten til onsdag udbrudt en voldsom brand i en stor, ældre træbygning ved Landbrugsuniversitet i byen Alnarp nær Malmø.

En mand er blevet anholdt i sagen.

Det skriver Sydsvenskan og Aftonbladet.

»Det er helt overtændt. Vi kommer ikke til at kunne redde bygningen. Nu arbejder vi på at forhindre spredning til en endnu større bygning,« fortæller Mattias Sköld fra redningstjenesten Syd til Aftonbladet.

Branden brød ud omkring klokken 04:00 natten til onsdag.
Branden brød ud omkring klokken 04:00 natten til onsdag. Foto: 50090 Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det var klokken 04:11 natten til onsdag, at en automatisk brandalarm på Landbrugsuniversitetet blev udløst.

Både redningstjenesten og politiet var hurtigt efter på stedet og kunne konstatere, at der var udbrudt brand i en bygning på stedet. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Klokken 05:28 anholdt politiet en 27-årig mand, som man nu skal afhøre.

Man er endnu i gang med slukningsarbejdet på stedet, og ifølge politiet kommer det til at stå på 'store dele af dagen'.

'Der er i øjeblikket ikke yderligere kommentarer,' oplyser politiet.