Senest fredag skal USA's budget forlænges midlertidigt. Det kræver demokraters opbakning i Senatet.

Washington D.C.. Uenigheder om illegale indvandrere og udgifter til militæret kan ende med, at hele det amerikanske statsapparat lukker ned.

For at undgå det, skal et forslag om midlertidigt at forlænge det amerikanske budget vedtages i Kongressen.

Det er blevet forlænget hver måned siden oktober, hvor det finansielle år begyndte. Men denne gang er truslen om en nedlukning, som det på engelsk kaldes, vokset.

En nedlukning betyder, at store dele af den offentlige sektor i USA går i stå. Uden et budget må den nemlig ikke foretage sig noget - medmindre der er tale om nødstilfælde.

Nogle områder er dog undtaget. Det er for eksempel fængsler og visse sundhedsområder. Militæroperationer i udlandet lukker heller ikke ned.

Blandt præsident Donald Trumps egne republikanske partifæller er der flere, som insisterer på, at der skal afsættes flere penge til USA's hær.

Og i oppositionen er det blandt andet flere hundredtusindvis af unge illegale indvandreres skæbne, der får demokraterne til at tøve.

For at få vedtaget en forlængelse af budgettet kræves der ifølge reglerne 60 ud af 100 stemmer i Senatet, der er det ene kammer i Kongressen.

Det betyder, at de 51 republikanske stemmer ikke kan gøre det.

Mange af de 18 demokratiske senatorer, der var med til at sikre en forlængelse i december, sagde onsdag ifølge Washington Post, at de ikke vil gøre det igen.

Den demokratiske senator Chuck E. Schumer, der er minoritetsleder, siger, at "et overvældende antal" demokrater er imod at forlænge budgettet endnu engang uden en aftale om indvandring.

- De tror, at vi er tilbage ved start næste gang, hvis vi udskyder det denne gang. Så der er meget, meget stærk opbakning til ikke at gå med til deres aftale, siger han til Washington Post.

Det vigtigste område for demokraterne er en aftale om Daca.

Daca er et immigrationsprogram for unge illegale indvandrere, som kom til USA som børn.

Daca blev indført af daværende præsident Barack Obama i 2012.

Det skulle sikre, at cirka 800.000 unge såkaldte "drømmere" kunne søge om lov til lovligt at studere og arbejde i landet i en periode.

Men efter at Donald Trump kom til magten, tilbagekaldte hans regering programmet. Daca var ikke forankret i amerikansk lov, og Obama gik for langt, da han indførte det, lød det i september sidste år.

Kongressen fik seks måneder til at finde en løsning. Der er altså deadline i marts.

Men striden om forlængelsen af budgettet handler om mere end "drømmere" og militærudgifter.

Det er samtidig et billede på, hvordan de kommende måneder frem til midtvejsvalget i november vil forløbe, skriver Washington Post.

Præsidenten og partifællerne i Kongressen er nemlig fast besluttede på at opfylde nogle af løfterne fra valgkampen i 2016. Her blev Trump blandt andet valgt på at øge udgifterne til militæret og skære ned på indvandringen.

/ritzau/