Lyt til artiklen

Det svenske sikkerhedspoliti er blevet styrket i sin mistanke om grov sabotage på Nord Stream 1 og 2.

Det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, er efter sin undersøgelse af lækagerne fra Nord Stream-rørledningerne blevet bestyrket i sin mistanke om sabotage.

Det oplyser Säpo ifølge det svenske nyhedsbureau TT i en pressemeddelelse.

»Säpo kan efter en gerningsstedsundersøgelse konstatere, at der har været detonationer ved Nord Stream 1 og 2 i den svenske økonomiske zone, som har medført omfattende skader på gasledningerne,« skriver sikkerhedstjenesten ifølge TT.

»Gerningsstedsundersøgelsen har styrket mistanken om grov sabotage.«

/ritzau/