En 15.000 personers stor reservehær har taget stilling omkring den ukrainske by Bakhmut.
Og ifølge Ukraines spionchef Kyrylo Budanov bliver det også endestationen.
Ukraine har nemlig tænkt sige at 'begrave' den russiske reservehær, lige præcist ved Bahkmut.
Det skriver Business Insider.
»Russerne flyttede for nylig deres eneste reservestyrke – den 25. armé – som for nyligt blev oprettet og endnu ikke har fuldført sin opgave,« siger spionchefen og fortsætter:
»Nu er den omplaceret til nogenlunde nord for Bahmut, og det er det sted, den vil blive begravet.«
Ifølge mediet blev den russiske 25. armé oprettet i løbet af sommeren.
Rusland har tidligere oplyst, at den nye enhed først ville blive sendt til krigen i december – men nu siger kalenderen september, og enheden er sendt til Ukraine.
Hastværket skyldes ifølge en krigsopdatering fra det britiske forsvarsministerium, at Rusland »fortsætter med at kæmpe med stor styrke langs fronten.«
Det vides ikke, hvornår den nye enhed præcist blev indsat.