Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Alt blev bombet. Der var intet tilbage.«

Det fortæller kok og restaurantejer Stanislav Dmitriev.

Han fik bombet sin restaurant af russiske syrker og måtte flygte ud af byen og starte et nyt liv med sin familie.

Det gjorde han i 2014, da han og familien flygtede fra Donetsk og bosatte sig i havnebyen Mariupol.

Her åbnede Dmitriev en ny sushirestaurant, som han har drevet siden.

Men i år indhentede fortiden ham, da russerne igen invaderede Ukraine.

»Vi hørte en stor eksplosion og var meget bange. Vi pakkede og skyndte os væk,« fortæller familiefaren.

Hans nye restaurant, som gik under navnet Bluefin, blev også bombet af russerne.

Familien slap alle uskadte ud af Mariupol. Billede: CNN
Familien slap alle uskadte ud af Mariupol. Billede: CNN
Vis mere

Igen blev Dmitrievs restaurant jævnet med jorden af russiske angreb – og familien, som slap væk med livet i behold, måtte igen starte forfra.

Denne gang tog familien den lange tur og flyttede til den anden ende af det enorme land.

Med økonomisk hjælp fra venner og bekendte, åbner han nu en ny og større restaurant i centrum af Lviv. En restaurant, som også bærer navnet Blue Fin.

»Jeg elsker at lave mad, og jeg elsker at sprede glæde,« fortæller Dmitriev, som nu har boet i Lviv i tre måneder med sin kone og to unge sønner.

Han tænkte egentlig bare på at komme væk fra Mariupol med sin familie, og havde ikke planer om at åbne en ny restaurant. Men det fandt han altså motivationen til.

»Vi er ukrainere. Det taler for sig selv. Det er vores viljestyrke,« siger han.

Andre læser også