Han overlevede at blive sendt i fire af de frygtelige koncentrationslejre i Tyskland under Anden Verdenskrig.

Men Ruslands invasion af Ukraine har nu kostet ham livet.

Boris Romantschenko på 96 år døde fredag, efter et russisk missil ramte hans lejlighed i en boligblok i Kharkiv i det østlige Ukraine.

Så trods talrige ophold i fangelejre, overlevede han nazileder Adolf Hitlers verdenskrig, mens det var præsident Vladimir Putins invasion af Ukraine, der kostede ham livet.

Her ses nu dræbte Boris Romantschenko sammen med fem andre tidligere fanger, da han i 2015 besøgte stedet, hvor den berygtede nazilejr Buchenwald lå.
Her ses nu dræbte Boris Romantschenko sammen med fem andre tidligere fanger, da han i 2015 besøgte stedet, hvor den berygtede nazilejr Buchenwald lå.
Vis mere

»Det er med forfærdelse, at vi må rapportere om Boris Romantschenkos voldsomme død i krigen i Ukraine,« lød det mandag aften fra en mindeorganisation for nazisternes fangelejre.

Her var Boris Romantschenko udnævnt som vicepræsident, fordi han intenst har arbejdet for at minde verden om nazisternes forbrydelser.

Lad os gennemgå hans utrolige liv.

Boris Romantschenko blev født 20. januar 1926 i byen Bondari i den nordøstlige del af Ukraine, som dengang var en del af Sovjetunionen.

Selv om han slet ikke er jøde, blev han i 1942 samlet op af nazistiske tropper.

Den gang var han kun 16 år gammel.

Nazisterne sendte ham til Dortmund i Tyskland, hvor han blev tvunget til at udføre hårdt arbejde.

Efter et års arbejde forsøgte han at stikke af. Men flugtforsøget gik galt, og han blev igen taget tilfange.

Her ses nogen af de tilfangetagende i koncentrationslejren Buchenwald i Tyskland under Anden Verdenskrig.   
Her ses nogen af de tilfangetagende i koncentrationslejren Buchenwald i Tyskland under Anden Verdenskrig.    Foto: Unknown
Vis mere

I januar 1943 blev han sendt til koncentrationslejren Buchenwald, skriver BBC.

Et frygtetligt sted, hvor i alt 56.545 mennesker blev myrdet i blandt andet gaskamre og blevet smidt i massegrave tæt på lejren.

Han nøjedes ikke med at være i Buchenwald.

Han tilbragte også tid i underlejren Mittelbau-Dora samt de berygtede lejre Bergen Belsen og Peenemünde, hvor han hjalp med at lave militærudstyr til nazisterne.

Så samlet var det altså fire fangelejre Boris Romantschenko overlevede, inden krigen sluttede i 1945.

»Vi sørger over tabet af en nær ven. Vi ønsker hans søn og barnebarn, som bragte os den triste nyhed, en masse styrke i disse svære tider,« lyder det fra mindeorganisationen.

Hans dødsfald gør det endnu mere grotesk at genlæse, hvad Ruslands præsident Vladimir Putin brugte som argument for at invadere Ukraine.

Det er nemlig nødvendigt for at afmilitarisere og afnazificere Ukraine.

»Formålet er at forsvare mennesker, der gennem otte år er blevet forfulgt og udsat for et folkemord af regimet i Kyiv. Det er derfor, vi vil afmilitarisere og afnazificere Ukraine og stille dem for en domstol, der har udført blodige forbrydelser mod civile, herunder borgere i Den Russiske Føderation,« lød det 24. februar fra Vladimir Putin til russisk tv.

Vestlige ledere har fordømt Putins påstande.

Blandt andet er det påpeget, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, selv er jøde.

Og nu viser det sig altså, at en ukrainsk mand, der var tilfange i fire af nazisternes koncentrationslejre, er død i en alder af 96 år, fordi hans lejlighed blev ramt af et russisk missil.