Tre angreb inden for bare et døgns tid. Endda dybt, dybt inde i Rusland.
Ukraine har mandag og tirsdag tilsyneladende igen gennemført nogle dristige og overraskende aktioner rettet mod de russiske invasionsstyrker.
Målene har i alle tre tilfælde været militære – luftbaser – men de kan meget vel have været designet til i virkeligheden at skulle sende en klar besked direkte til den russisk civilbefolkning.
Det vurderer Ruslandseksperten Flemming Splidsboel.
»Bagved kan ligge et større ønske om at signalere, at de kan gøre det. Vise, at det her er en rigtig krig og sige til den almindelige russer, at krigen nu er kommet hjem til dig, og at det ikke bare er noget, der kun foregår på tv-skærmene,« siger seniorforskeren ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS):
»Det kan godt være, at krigen efterhånden ikke interesserer mange russere, men nu kommer det alligevel meget tæt på.«
Ukraine har ikke officielt taget ansvar for de tre angreb, men over for The New York Times har en højtstående ukrainsk embedsmand erklæret, at den ukrainske hær stod bag de to første droneangreb. I et af tilfældene angiveligt med hjælp fra specialstyrker på jorden.
Få timer efter den udmelding fulgte så det tredje angreb i Rusland tirsdag morgen. Målene har været:
- Engels-2-luftbasen i Saratov, der ligger lige over 500 kilometer øst for den ukrainske grænse og reelt omkring 600 kilometer fra ukrainskkontrolleret område.
- Dyagilevo-luftbasen i Ryazan, der ligger omkring 460 kilometer nord for den ukrainske grænse og under 200 kilometer fra Moskva.
- Khalino-luftbasen ved Kursk, der ligger cirka 175 kilometer fra den ukrainske grænse.
Flemming Splidsboel Hansen kalder angrebene for »spektakulære og bemærkelsesværdige« og endnu et eksempel på, hvordan »Ukraine har evnen og viljen til at kaste sig ud i ret dristige operationer. Også i forhold til de konsekvenser, det kan få«.
Og selv om der kun skete begrænset materiel skade på de bombefly, der blev ramt, har aktionerne alligevel trukket store overskrifter og ikke mindst udløst en sønderlemmende kritik af, hvordan det kunne lade sig gøre.
»Jeg kan se, at der er en russisk forvirring over, hvad de nu skal stille op. Kommentatorer spørger, hvordan de skal komme videre. Det er den samme forvirring, som opstod efter tilbagetrækningen fra Kherson,« siger Flemming Splidsboel, der følger de russiske medier (også de sociale) tæt:
»Det har jo været angreb dybt inde i Rusland, og det er jo anderledes end de andre spektakulære ukrainske operationer på Krimbroen eller sænkningen af krigsskibet 'Moskva'.«
Det britiske forsvarsministerium har tirsdag vurderet angrebene til for Rusland at være »nogle af de mest strategisk betydningsfulde fejl, som er blevet begået i forhold til styrkebeskyttelsen siden invasionen af Ukraine«.
Institute for the Study of War har noteret sig, hvordan fremtrædende militærbloggere nu reelt frygter, at selve Moskva er truet.
Så et ukrainsk mål om at skabe angst i befolkningen og måske påvirke opfattelsen af krigen ser ud til at have en effekt – vel at mærke ved at angribe militære mål i modsætning til Ruslands angreb på civil infrastruktur?
»Det har skabt uro, ja, og folk har debatteret, hvorfor luftforsvaret ikke har været i stand til at forsvare egne baser. På russisk jord,« siger Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier.
Han sammenligner det med sommerens ukrainske angreb på Krim-baser, hvor russere i badetøj måtte flygte fra stranden og frygtede for deres egen sikkerhed.
»Krigen bliver pludselig meget tydelig for den almindelige russer, og den er noget, de pludselig må forholde sig til, når der sker noget så voldsomt.«
