Krigen i Ukraine medfører ikke kun forfærdelige menneskelige tab. Hver dag vokser de økonomiske omkostninger også.

Store byer og hele regioner i Ukraine er efter mere end et års blodig krig blevet pulviseret og lagt i ruiner.

Selvom den russiske invasionshær ikke viser tegn på at skrue ned for styrken, så tænker regeringen i Kyiv alligevel på genopbygningen.

Og for et land 14 gange Danmarks størrelse og med syv gange så stor en befolkning er økonomien nærmest astronomisk.

Verdensbanken vurderede tilbage i september efter et halvt års krig, at genopbygningen kan koste mere end 2.400 milliarder kroner.

For ikke at tale om 1.700 milliarder kroner i affødte økonomiske tab i forbindelse med krigen.

Ukraine kigger derfor af gode grunde allerede nu på, hvor de penge skal findes. En lille del skal komme fra indefrosne russiske midler.

Det fortæller den ukrainske premierminister, Denys Shmyhal, på en konference i Lviv lørdag.

I et Facebook-opslag uddyber han, at Ukraine er ved at kigge på procedurer for at bruge konfiskerede og indefrossede russiske værdier.

Der er foreløbig tale om værdier for 3,2 milliarder kroner, som er taget fra russiske banker.

Pengene skal gå til at genopbygge landet og til en fond, hvor der kan ansøges om erstatning for tab under krigen.

Ukraine står dog ikke alene med regningen.

Både EU og USA samt flere andre lande har allerede bidraget med kapitalindsprøjtninger til landets hårdt ramte økonomi.

I 2023 er der eksempelvis tale om behov for 118 milliarder kroner til akutte reperationer af kritisk infrastruktur og til at sikre fortsat energi til landet, skriver Reuters. Senere kommer behovet for midler til genopbygningen.