Der har været mange angreb i de russisk besatte områder i Ukraine. Og det er langt fra et tilfælde.

Det fortæller Mykhailo Podolyak, der er nøglerådgiver for Ukraines præsident, til The Guardian.

Han forklarer, at Ukraines modoffensiv vil angribe forsyningslinjerne dybt inde i de besatte områder i landet.

Formålet med den plan er simpel. Ukraine vil skabe kaos i de russiske styrker, udtaler han til mediet.

Mykhailo Podolyak er ofte blevet beskrevet som Ukraines tredjemest magtfulde skikkelse. Foto: Kemal Aslan/Reuters/Ritzau Scanpix
Mykhailo Podolyak er ofte blevet beskrevet som Ukraines tredjemest magtfulde skikkelse. Foto: Kemal Aslan/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Vores strategi er at ødelægge logistikken, forsyningslinjerne og ammunitionslagrene og andre genstande i militærinfrastruktur. Det skaber et kaos i deres egne kræfter,« udtaler Mykhailo Podolyak.

Der har været angreb på jernabnekryds. En luftbase på Krim stod i flammer. Og russiske krigsfly på ramt på halvøens Saky-flyveplads.

Og ifølge Mykhailo Podolyak kan der meget vel komme flere lignende angreb de næste to til tre måneder.

Tirsdag ramte en række eksplosioner blandt andet et ammunitionsdepot og påvirkede togtrafikken på den russisk-kontrollerede Krim-halvø.

Ukraine har officielt hverken bekræftet eller afvist at stå bag eksplosionerne. Men Ukraine har antydet, at det kan stå bag.