Vi har efterhånden hørt om det i nogle uger. Et ukrainsk gennembrud af de russiske linjer. I weekenden tog det igen til.
Og vælger man at zoome ind på et kort over Ukraine, så kan det også umiddelbart se imponerende ud. Men zoomer man ud, så er det noget helt andet.
»Jeg synes ikke, der sker det store,« siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.
»Når jeg tænker på et ukrainsk gennembrud, så venter jeg, at de knalder igennem alle de russiske forsvarslinjer. Det er ikke sket her. Og det, der er sket, ændrer ikke krigen,« siger Peter Viggo Jakobsen.
På sociale medier er kort over en lille del af det sydlige Ukraine blevet delt igen og igen den seneste måned. Kortet er over en bid af Ukraine i den sydlige del af Zaporizjzja-regionen.
Det har blandt andet vakt opsigt, da Ukraine formåede at rykke frem mod den tidligere ukendte by Robotyne og indtage den.
Nu er det nogle få kilometer længere mod øst, hvor de ukrainske tropper er rykket frem mod byen Verbove.
Det er uden tvivl fremskridt for Ukraine.
Men så er det heller ikke mere vigtigt, lyder det fra en anden dansk ekspert.
»Ukraine har fået et gennembrud via enorme anstrengelser. Det er et gennembrud, men det er ikke afgørende,« siger studielektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen.
På kort som eksempelvis Institute for the Study of War (ISW) udgiver dagligt, skal man dykke helt tæt på området i Zaporizjzja for at finde de ukrainske fremskridt.
Selv et mindre gennembrud af de russiske linjer kan vise sig at være betydeligt, hvis Ukraine formår at udnytte et hul i forsvarsværkerne fra russisk side.
Men selvom situationen konstant er i bevægelse, så er der intet, der tyder på, at Ukraine har formået at foretage afgørende fremskridt.
»Det er en masse små byer, som folk holder øje med lige nu. Men det gider jeg ikke bruge min tid på. Jeg venter på det store gennembrud. Ellers synes jeg, at fronten i det store hele har set ud på samme måde i flere måneder,« siger Peter Viggo Jakobsen.
Når selv de mindste ukrainske gennembrud bliver talt stort op, så skyldes det ifølge Peter Viggo Jakobsen, at Ukraine har en klar interesse i netop det.
»Der kører et spil, og Ukraine har brug for mere støtte. De har godt lagt mærke til, at der er begyndt at være tale om, at de skal indgå forhandlinger,« forklarer Peter Viggo Jakobsen, der påpeger, at det går begge veje i krigen om information.
Det ser man tydeligt ved, at det har været foreslået, at Ruslands strategi skulle være, at de langsomt trækker sig tilbage fra besatte områder for på den måde at kunne slå ukrainske soldater ihjel og få ødelagt store mængder ukrainsk udstyr.
»Den køber jeg ikke. Det bedste for Rusland ville være at holde den første frontlinje. Og endda få udbygget det territorium, de har erobret. Så når Rusland trækker sig ud, så er det under pres. For man må regne med, at den første forsvarslinje er den stærkeste,« siger Peter Viggo Jakobsen.
»Rusland vil gerne have mere land, og det er ikke en fordel at tabe,« uddyber han.
Det er Claus Mathiesen enig i.
»Ukraine oversælger deres fremskridt, mens Rusland et stykke tid har kaldt den ukrainske offensiv for færdig,« siger han.
For Claus Mathiesen at se, er der umiddelbart en god forklaring på, hvorfor de ukrainske fremskridt går så langsomt, som det er tilfældet.
»Ukraine siger, at de udelukkende bruger infanteri. Og så ville det være meget pludselig at rykke 20-30 kilometer frem. Og når det går sådan her, så får vi ikke noget substantielt gennembrud,« siger Claus Mathiesen.
Men der betyder så også, at den ukrainske offensiv har mulighed for at strække sig et godt stykke tid ind i efteråret. Og måske vinteren.
En længerevarende offensiv.
»Ukraine siger, at de kan blive ved længere end til efteråret. Og det giver mening, hvis de hovedsageligt bruger infanteri. Det er køretøjer, der vil sidde fast, hvis vejret bliver dårligere.«
