De var tre mand af sted på en ni meter lang, oppustelig katamaran, da hajerne pludselig var der med en tydelig appetit på både.

På en lang tur mellem øen Vanuatu ud for Australiens kyst og den australske by Cairns.

Klokken 01.30 om natten onsdag lokal tid modtog de australske maritime sikkerhedsmyndigheder et nødopkald.

De tre mænds oppustelige katamaran var ved at synke efter flere hajangreb, og de skulle have hjælp, for at det ikke skulle gå helt galt.

Derfor fik myndighederne fat i færgen Dugong Ace, der kunne redde de to russere og en franskmand. 

Det skriver flere medier, herunder CNN.

»Der er mange årsager til, at både bliver angrebet af hajer. Men de her hajers motivation er uklar,« lyder det fra Joe Zeller, vagtchef hos de australske søfartsmyndigheder.

Han forklarer videre, at en stor del af bådens skrog var væk, da båden blev fundet.

Turen fra Vanuatu til Cairns er på over 2.200 kilometer og ville ifølge Joe Zeller normalt tage to til tre uger, afhængigt af vejrforholdene.

»De tre mænd var meget glade for at blive reddet, og de er alle ved godt mod og uskadte.«