Der har de seneste dage være store uroligheder i grænselandet mellem Armenien og Aserbajdsjan.

Ifølge Armeniens premierminister, Nikol Pasjinian, har 105 armenske soldater mistet livet i grænselandet, og at Aserbajdsjan har besat i omegnen af ti kvadratkilometer af Armeniens territorium.

Og det får Udenrigsministeriet til at reagere fredag eftermiddag.

Der er udbrudt stridigheder langs grænsen mellem Armenien og Aserbajdsjan. Du bør undgå at opholde dig i nærheden af grænseområderne og generelt udvise forsigtighed,« skriver Udenrigsministeriet i en opdateret rejsevejledning til Armenien og Aserbajdsjan.

Aserbajdsjan og Armenien er tidligere sovjetrepublikker og har tidligere haft krige i 1990erne og senest i 2020.

Tilbage i 2020 blev der kæmpet i seks uger, og det kostede 6500 mennesker livet.

Herefter kom en våbenhvile på plads med Rusland som mægler.

Dengang måtte Armenien opgive at få flere områder tilbage, som de ellers i flere årtier har rådet over.