Tusindvis af makulerede pakker er blevet set spredt langs sporene på en Los Angeles-jernbane torsdag.

Det siges, at de er efterladt af tyve, som plyndrer fragtcontainere, skriver Daily Mail, på baggrund af en række tweets fra fotojournalist på CBS 2 John Schreiber.

Videooptagelser, han har delt, viser en masse pakker, der enten blev efterladt tomme eller revet op langs sporene i Lincoln Heights-kvarteret i Los Angeles centrum. Du kan se dem længere nede i artiklen.

Der bliver gået målrettet efter varer fra virksomheder som Amazon og UPS, der er på vej til boliger langs vestkysten.

Tyvene stjæler værdifulde genstande fra tog, mens de enten er stoppet eller bremset ned og så flyttet dem til et andet transportmiddel for at køre væk med dem. For at bryde ind i togenes containere vil tyve ofte bruge en boltsaks til at klippe låsen op og stjæle, hvad de kan få fat i.

På videoer delt på Twitter kan man se affaldet, der er spredt langs jernbaneskinnerne. For en måned siden blev der ryddet op på strækningen, så tyveriet er sket efterfølgende,

Det er også den seneste måned, at det er blevet ret almindeligt, at man høre om den her type tyverier. Det er simpelthen blevet en trend blandt folk, der ernærer sig ved at stjæle fra andre. Flere på sociale medier beskriver ifølge Daily Mail, at de også har er set folk grave gennem affaldet efter værdigenstande.

På trods af den seneste tendens i fragtkriminalitet lyder det fra politiet, at de ikke reagerer på togtyverier, medmindre fragtfirmaet anmoder om deres hjælp.

Union Pacific, der er en amerikansk godstransportør, tager nu sagen i egen hånd i et forsøg på at mindske tyveri på deres spor.

»Vi har øget antallet af specialagenter fra Union Pacific på patrulje, og vi har brugt og udforsket yderligere teknologier til at hjælpe os med at bekæmpe denne kriminelle aktivitet,« lyder det fra en talsperson.