En tysk kvinde, der løj sig død, men boede på den spanske ø Mallorca, blev afsløret af sit eget kæledyr – en puddelhund.

Kvinden er 47 år gammel, og hun er nu blevet anholdt af det spanske politi. Det skriver BBC.

Hun er mistænkt for at have begået underslæb for godt en million euro (7,5 millioner danske kroner) over for det tyske solenergifirma, som hun arbejdede for.

Det var privatdetektiver, der var hyret af firmaet, som gik på jagt i de sociale medier og fandt ud af, at hun ejede en stor puddelhund.

En fransk puddel.
En fransk puddel. Foto: YURI CORTEZ
Vis mere

Det blev hendes skæbne.

Hunden førte til, at hun blev anholdt, men hun er nu ude af fængslet efter at have betalt kaution. Hun har dog allerede indrømmet, at hun forfalskede sin egen død.

Detektiverne sporede hende til en villa på Mallorca efter at have set en mand gå tur med en puddelhund. Pudler er ikke en særlig populær hunderace på de kanter.

Onsdag bekræftede politiet på Mallorca detaljerne i historien.

En puddelhund bliver forberedt på et show i England.
En puddelhund bliver forberedt på et show i England. Foto: PAUL ELLIS
Vis mere

Sagen begyndte i november, hvor kvinden blev indkaldt til retshøring i hovedbyen Palma på Mallorca.

Men i hendes firma i Rostock i det nordlige Tyskland blev mistanken vakt, da hendes forældre oplyste, at kvinden var død i en trafikulykke i marts 2020.

I stedet havde kvinden levet på Mallorca med falske id-papirer.