Russisk medie skriver, at det tyrkiske F-16-fly nedskød det armenske Su-25-fly fra Aserbajdsjans territorium.

Armeniens forsvarsministerium siger ifølge det russiske nyhedsbureau RIA, at et tyrkisk kampfly har nedskudt et armensk kampfly.

Piloten meldes dræbt.

Et andet russisk nyhedsbureau, Tass, skriver, at det tyrkiske F-16-fly nedskød det armenske Su-25-fly fra Aserbajdsjans territorium.

Forud for meldingerne om nedskydningen havde en talsmand for Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, gentaget, at det tyrkiske militær "er fuldstændigt parat" til at hjælpe Aserbajdsjan med at tilbageerobre enklaven Nagorno-Karabakh.

FN's Sikkerhedsråd mødes senere tirsdag for at drøfte krisen.

/ritzau/Reuters