Tyrkiets præsident bekræfter, at turistattraktionen igen bliver Hagia Sofia til en moské efter ny dom.

Det var lovstridigt, da et regeringsdekret i 1934 gjorde moskéen Hagia Sofia i Istanbul til et museum.

Det har Tyrkiets øverste administrative domstol slået fast fredag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Med dommen baner domstolen vejen for, at Hagia Sofia, som er en stor turistattraktion i Istanbul, igen kan blive brugt som moské.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har tidligere foreslået, at Hagia Sofia igen skal have status som moské. Og det kommer nu til at ske, bekræfter han, umiddelbart efter at dommen er faldet.

Hagia Sofia hører fremover under styrelsen for religiøse anliggender og bliver genåbnet moské. Det fremgår af et dekret, som præsident Erdogan har underskrevet, skriver Reuters og AFP.

Hagia Sofia var en katedral i den byzantinske æra, men Det Osmanniske Rige erobrede Istanbul i 1453 og lavede katedralen om til en moské.

I 1935 lavede det daværende verdslige styre i Tyrkiet Hagia Sofia om til et museum, hvilket altså ifølge domstolen var lovstridigt.

Det vides ifølge nyhedsbureauet dpa ikke, hvornår dommen træder i kraft.

Det er en tyrkisk ngo, der har bragt sagen for domstolen.

Hagia Sofia er på Unesco verdensarvsliste, hvilket den har været siden 1985. Forud for dommen har Unesco udtrykt bekymring over udsigten til at ændre Hagia Sofias status. Det samme har USA, Rusland og Grækenland, skriver nyhedsbureauet dpa.

Grækenland og Rusland fastholder fredag kritikken efter domsafsigelsen. Beslutningen er "en provokation mod hele menneskeheden", lyder det fra Grækenland.

Ifølge den ordokse kirke i Rusland har Tyrkiet med dommen ignoreret "bekymringer fra millioner af kristne", skriver AFP.

Tidligere på måneden afviste Erdogan den internationale kritik som et angreb på Tyrkiets suverænitet.

Forud for dommen delte justitsminister Abdulhamit Gül et billede af Hagia Sofia på sin Twitter-konto. Billedet var ledsaget i teksten:

- Hav en god fredag.

Hagia Sofia blev opført i 532-537 under byzantinsk styre.

Beslutningen om at gøre Hagia Sofia til et museum i 1934 blev taget, da Mustafa Kemal Atatürk var præsident.

Han regnes for grundlægger af det moderne Tyrkiet. I 1923 oprettede han Tyrkiet som en stat, hvor religion og stat var adskilt.

Under præsident Erdogan har islam igen fået en mere fremtrædende rolle i det offentlige rum i landet.

/ritzau/