Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, vil ikke uden videre lukke Finland og Sverige ind i NATO.
Og der er én – og kun én person – der har fordel af den splittelse i forsvarsalliancen:
Nemlig den russiske præsident, Vladimir Putin.
Det mener flere eksperter ifølge den norske avis Dagbladet.
Det russiske angreb på Ukraine fik de to nordiske lande til at opgive deres årelange neutralitet og søge optagelse i NATO.
Umiddelbart lignede det en formssag, der forholdsvis hurtigt ville gå gennem systemet, men Tyrkiet er forbeholden og stiller flere krav til de to lande.
Landet anklager nemlig særligt Sverige, men også Finland, for at være fristeder for kurdiske terrorister.
Recep Tayyip Erdogan har derfor bedt om en række indrømmelser fra både Sverige, Finland og NATO-alliancen i det hele taget, før Tyrkiet vil stemme for svensk og finsk medlemskab.
Et scenarium, som The Washington Post forleden på lederplads beskrev som »En gave til Putin«.
»Putin er den eneste vinder i opgøret om at lade Sverige og Finland blive en del af NATO,« skriver avisen blandt andet.
Og to norske eksperter, som Dagbladet har talt med, er enige.
»Jeg er helt enig. Når Putin selv siger, at han oplever sig i krig med NATO, er det klart, at Ruslands præsident har udbytte af alle mulige splittelser i NATO,« siger Ruslands-eksperten Iver Neumann fra Fridtjof Nansens Institutt.
Også professor og ekspert i internationale relationer Jo Jakobsen frygter konsekvenserne, hvis alliancen ikke snart når til enighed.
»Hvis situationen bliver endnu mere fastlåst, er det vældigt alvorligt. NATO-medlemskab er vældig vigtig for Sverige og Finland,« siger han.
NATOs 30 medlemslande skal være enige, før nye lande bliver optaget.
Ifølge Dagbladet har Sverige og Finland allerede givet flere indrømmelser, som eksempelvis beslutninger om at genoptage våbensalget til Tyrkiet. Amerikanerne arbejder angivelig på at forsyne Erdogan med F-16-fly.
Men den tyrkiske leder er ikke tilfreds, og i weekenden gjorde han klart, at han endnu ikke er klar til at godkende Sveriges ansøgning.
»Tyrkiet bruger dette som et forhandlingskort og for at sætte søgelys på egne interesser. For Tyrkiet er dette en fin mulighed til at malke Vesten og især USA, for ting, som er vigtige for dem,« siger Jo Jakobsen til Dagbladet.
