Den engelske radio- og tv-vært Caroline Flack er død i en alder af 40 år.

Det sker få uger inden, hun skulle for retten anklaget for at have overfaldet sin kæreste.

Den 40-årige værts familie bekræfter dødsfaldet i en offentlig meddelelse, skriver BBC.

Derudover skriver familien, at de gerne vil have ro fra pressen.

'Vi beder om, at pressen respekterer familiens privatliv på dette vanskelige tidspunkt, og vi beder om, at de ikke gør noget forsøg på at kontakte os og/eller fotografere os,' skriver de.

Caroline Flack har siden 2015 været vært på den britiske udgave af realityprogrammet 'Love Island'.

Men hun måtte stoppe sin værtsrolle, efter hun i december blev tiltalt for at have overfaldet sin kæreste Lewis Burton.