Den svenske konge Carl Gustaf kan ånde lettet op, efter at det er kommet frem, at de påståede skandalebilleder af kongen på sex-klub, som gangsteren Mille Markovic skulle være i besiddelse af, er falske.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Efter længere tids beskyldninger og spekulationer, fastslog flere eksperter tirsdag, at det omdiskuterede billede, hvor det ser ud som om, at kongen ser tre kvinder dyrke sex, er falskt.

Og forfalskningen var ikke svær at lave. Kongens hoved blev først klippet ud fra et interview, som kongen og dronning Silvia gav i 1976. Klippet er lagt ud på You Tube.

Ved derefter at trække farven af billedet samt lægge et filter over det, kunne nogle teknisk snilde personer få det til at se ud som om, at det var kongen der var på billedet. HER KAN DU SE, HVORDAN BILLEDET BLEV KLIPPET SAMMEN

Afsløringen af, at skandalebilledet var falsk kom efter, at en anonym kilde tippede den svenske avis Expressen om, at der var et klip på You Tube, hvor den svenske konge ser ud som på sex-billedet.

Både kongens ansigtsudtryk, hovedets vinkel samt hans smil er identisk.

- Det stemmer. Det er sandsynligt samme billede. Lyset og skyggerne i billedet er identiske, siger en svensk billedanalytiker til Expressen.

Carl Gustaf havnede i et gigantisk mediestorm-vejr, efter at den kritiske kongebog ’Den modvillige monark’ udkom i efteråret 2010. I bogen bliver kongen blandt andet anklaget for at have forbindelser til kriminelle samt for at frekventeret strip og sex-klubber.

Kongen har hele tiden benægtet alle beskyldninger, mens Mille Markovic har hævdet, at han har beviser i form af billeder.

Selv om flere eksperter har peget på, at ’skandale’-billedet er tydeligt manipuleret, og en ekspert nu hævder, at kongens hoved med sikkerhed er blevet sat ind i billedet, så hævder Mille Markovic fortsat, at billedet er autentisk.