Øverst ses billeder fra området
Over 35.000 personer er flygtet fra den store aktive vulkan Agung på den indonesiske turistø Bali. Én af dem er danske Rikke Cordt Rasmussen, der sammen med sin mand og deres fire-årige datter driver et dykkerresort få kilometer fra den enorme vulkan i byen Kubu.
Her har de bygget deres ferieparadis op fra bunden og har gennem de seneste syv år lejet værelse ud til solhungrende gæster.
Men nu kan det hele være slut. Vulkanen går sandsynligvis snart i udbrud, og Rikke Cordt Rasmussen frygter, at de skal se deres livsdrøm forvandle sig til aske.
»Det er frygteligt at tænke på, at det kan forsvinde. Man kan sige, at det bare er materielle ting, men det er hele vores livsværk, som vi lever og ånder for, der vil forsvinde,« siger Rikke Cordt Rasmussen til BT.
Sent fredag aften fik de at vide fra myndighederne, at de skulle evakuere området, da vulkanen Agung kunne gå i udbrud når som helst. Parret havde flere danske gæster boende, og inden for en halv time fik de samlet alle gæsterne og kørt dem mod den sikre zone - ca. 40 minutters kørsel fra resortet.
Parret, der udover at drive feriestedet er dykkerinstruktører, havde allerede torsdag på fornemmelsen, at noget var galt.
»Inden for de sidste døgn havde vi 600 jordskælv. Det var ikke sjovt. Det gav hele tiden store ryk, og man kunne hele tiden høre en rumlen, som jo skabte en frygt. Folk vidste jo godt, hvorfor de kom,« siger hun.
Agung-vulkanen er lige nu i kategori fire, hvilket er det højeste. Det betyder, at et udbrud kan være nært forestående. Samtidig er myndighederne i højeste beredskab og er i gang med at evakuere alle i en radius af 15 kilometer fra vulkanen.
Sidste gang vulkanen Agung gik i udbrud, døde flere end 1.100 personer. Det var i 1963.
Rikke Cordt Rasmussen frygter for sine lokale medarbejdere, der kommer til at blive hårdt ramt, hvis vulkanen går i udbrud.
»Hvis der kommer et udbrud i form af det for 50 år siden, vil vores område blive meget hårdt ramt, og så kan vi miste alt. Den varme aske fra vulkanen vil skabe kæmpe brande, der bliver umulige at slukke, fordi vi er i et så tørt område her. De lokale her på øen lever jo meget primitivt og tjener penge på blandt andet fiskeri og på at opdrætte køer og grise. Og dyrerne er jo ikke blevet evakueret. Så det er de fattige, der bliver hårdest ramt af det her,« siger Rikke Cordt Ramussen.
Mens turister og andre lokale er indlogeret på oprettede herberger og sportscentre, er familien flyttet ned til deres andet hjem i byen Sanur, hvor deres datter går i børnehave. Samtidig har de opsat et nødkontor i det område, hvor de er blevet evakueret til, så de stadig kan svare på henvendelser om deres ferieresort, der er lukket ned for nu.
»Vores datter spørger jo hele tiden: Hvorfor kan vi ikke komme hjem? Hun forstår det ikke helt,« siger Rikke Cordt Rasmussen.
Familien kan ikke gøre meget andet end at sidde og følge med i de lokale nyheder om vulkanens færden og bede til guderne, at den holder sig i ro.
»Jeg har intet overblik over, hvad vi gør, hvis alt brænder ned. Så er det en meget lang proces,« siger hun.
