113 turister bliver nu evakueret fra Haiti. Det skriver CNN.

Turisterne er blevet fanget i landet, mens voldelige optøjer og protester mod landets præsident, Jovenel Moise, har udviklet sig drastisk de seneste dage.

Turisterne er alle rejst til Haiti med det canadiske flyselskab Air Transat.

Her oplyser man, at de 113 turister 'er i sikkerhed’ på et strandresort.

Uroligheder i Port-au-Prince er eskaleret de seneste uger.
Uroligheder i Port-au-Prince er eskaleret de seneste uger. Foto: HECTOR RETAMAL
Vis mere

Problemet er, at vejene ind til hovedstaden Port-au-Prince nu vurderes til at være så farlige at befinde sig på, at man for at få de 113 turister ud af landet vil evakuere dem direkte fra deres feriested.

De canadiske myndigheder er involveret i indsatsen for at få turisterne ud.

Urolighederne i Haiti er eskaleret den seneste uge, hvor demonstranter har brændt biler af i gaderne og været i kampe med politiet. Flere er døde under optøjerne.

Demonstranterne vil have præsident Jovenel Moise til at gå af på grund af inflation, der plager landet - og fordi de mener, at han er bundkorrupt.

Uroligheder i Port-au-Prince får nu de canadiske myndigheder til at bistå evakueringen af 113 turister.
Uroligheder i Port-au-Prince får nu de canadiske myndigheder til at bistå evakueringen af 113 turister. Foto: JEAN MARC HERVE ABELARD
Vis mere