Præsident Donald Trumps niece, Mary Trump, har travlt i disse dage.

Forleden udkom hendes længe ventede og meget omtalte bog 'Too Much and Never Enough' nemlig. En bog, som er fyldt med voldsomme påstande og anklager om hendes berømte onkel.

Derfor render Mary Trump rundt til det ene interview efter det andet i forsøget på at reklamere for sit værk.

Og det har i den grad resultereret i en række opsigtsvækkende historier.

Mary Trump hitter med sin bog 'Too Much and Never Enough: How My Family Created the World's Most Dangerous Man'.
Mary Trump hitter med sin bog 'Too Much and Never Enough: How My Family Created the World's Most Dangerous Man'. Foto: MICHAEL REYNOLDS / EPA
Vis mere

Mary Trump, der er datter af Donald Trumps afdøde storebror Fred Trump Jr., udtaler for eksempel til tv-programmet 'Good Morning America', at hendes onkel bør fratræde som præsident.

»Han er komplet ude af stand til at lede dette land, og det er farligt at lade ham gøre det,« siger hun i programmet, hvor hun også klandrer Donald Trump for at tage i biografen, da hans bror - Mary Trumps far - lå for døden på hospitalet med hjerteproblemer.

»Jeg gik i chok, da jeg fandt ud af det,« siger hun i interviewet og fortsætter:

»Jeg har tit tænkt på, hvilken film han så, som var vigtigere end at sidde sammen med sin døende bror, men det finder jeg nok aldrig ud af.«

I et andet interview i forbindelse med Mary Trumps bogturné påstår hun, at Donald Trump er en decideret racist, og at han ofte har brugt n-ordet.

Til People fortæller niecen, at den slags sprog er helt normalt i Trump-familien - især i de ældre generationer.

Også Donald Trumps ældste datter, Ivanka Trump, får på puklen af Mary Trump.

Ifølge forfatteren 'laver hendes niece ingenting':

Mary Trump hitter med sin nye bog om onklen, Donald Trump.
Mary Trump hitter med sin nye bog om onklen, Donald Trump. Foto: ABC
Vis mere

»Hun spytter ligegyldige ting ud på sociale medier, så enten forsøger hun på at have betydning og fejler, eller også er hun bare fuldstændig ligeglad med at have indflydelse på noget som helst,« siger Mary Trump ifølge Business Insider.

Det Hvide Hus har taget afstand fra Mary Trumps bog og kalder bogen for en 'bog fyldt med løgne'. Det Hvide Hus afviser også, at præsidenten nogensinde har brugt n-ordet.

Ikke desto mindre går det ret godt for bogen med udertitlen 'Sådan skabte min familie verdens farligste mand', der blev sat til salg i USA tirsdag.

Ifølge CNN blev der solgt intet mindre end 950.000 kopier - inklusiv e- og lydbøger - den første dag, hvilket ifølge forlaget er en rekord.