»Dette primærvalg er overstået, men nu begynder det virkelige arbejde.«

Ordene kom fra Liz Cheney, da hun natten til onsdag dansk tid erkendte sit valgnederlag i primærvalget i Wyoming.

Hun er én af Donald Trumps største og mest højlydte kritikere.

56-årige Liz Cheney er datter af tidligere vicepræsident Dick Cheney og en af de få republikanere, der åbent har modsagt Trumps påstand om valgsvindel.

Foto: DAVID STUBBS
Vis mere

Hun er også dybt kritisk over for hans rolle i stormløbet på Kongressen 6. januar sidste år, og hun er næstformand i den komité, der efterforsker urolighederne og Trumps rolle i dem.

Modstanden har haft sin pris:

Cheney har allerede mistet flere tillidsposter internt i partiet, og onsdag faldt så vælgernes dom:

Lige nu repræsenterer hun Wyoming i Kongressen, men hun tabte primærvalget i delstaten stort til den Trump-støttede Harriet Hageman.

Harriet Hageman fik støtte af tidligere præsident Donald Trump. Hun ser ud til at vinde stort over Cheney.
Harriet Hageman fik støtte af tidligere præsident Donald Trump. Hun ser ud til at vinde stort over Cheney. Foto: MICHAEL SMITH
Vis mere

Da 18 procent af stemmerne var talt op tidligt onsdag morgen dansk tid, førte Hageman med 65,1 procent af stemmerne. Cheney stod til 30,3 procent.

Hvis forudsigelserne holder, kan Cheney ikke genopstille til Kongressen ved midtvejsvalget i november.

Nederlaget får hende dog ikke til at opgive kampen mod og kritikken af Trump:

»Jeg har siden 6. januar sagt, at jeg vil alt gøre alt, hvad der skal til, for at sikre, at Donald Trump aldrig igen kommer i nærheden af Det Ovale Kontor,« sagde Cheney ifølge nyhedsbureauet AFP i en tale, hvor hun erkendte sit nederlag i primærvalget.

JACKSON, WYOMING - AUGUST 16: U.S. Rep. Liz Cheney (R-WY) gives a concession speech to supporters during a primary night event on August 16, 2022 in Jackson, Wyoming. Rep. Cheney was defeated in her primary race by Wyoming Republican congressional candidate Harriet Hageman. Alex Wong/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==
JACKSON, WYOMING - AUGUST 16: U.S. Rep. Liz Cheney (R-WY) gives a concession speech to supporters during a primary night event on August 16, 2022 in Jackson, Wyoming. Rep. Cheney was defeated in her primary race by Wyoming Republican congressional candidate Harriet Hageman. Alex Wong/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY == Foto: ALEX WONG
Vis mere

»For to år siden vandt jeg dette primærvalg med 73 procent af stemmerne. Jeg kunne let have gjort det igen,« sagde hun og gav derefter sit eget bud på årsagen til nederlaget:

»Vejen var klar, men dette ville have krævet, at jeg føjede mig efter præsident Trumps løgn om 2020-valget.«

Den norske avis VG var til stede ved Harriet Hagemans valgfest.

Her var vælgeren og pengedonor Tyler Harrison ikke i tvivl om årsagen til Cheneys nederlag:

Liz Cheney erkendte sit nederlag over for sine støtter under et møde i Jachson, Wyoming.
Liz Cheney erkendte sit nederlag over for sine støtter under et møde i Jachson, Wyoming. Foto: DAVID STUBBS
Vis mere

»Hendes rolle i 6. januarhøringerne. Hun gik for langt,« siger han til avisen.

Mange har set nattens valg i Wyoming som en test på, om Donald Trump stadig har magt over republikanerne i delstaten.

Af de ti republikanere i Repræsentanternes Hus, som stemte for at stille Trump for en rigsret efter optøjerne i Kongressen, er det nu kun to, der har beholdt deres pladser i Kongressen.

»Hun går imod det, hendes vælgere ønsker. Når du får nogens stemme, så forventer du, at den person skal repræsenterer dig, og det sker ikke nu,« siger Tyler Harrison til VG og fortsætter:

»Hun har gjort dette til en personlig kamp mod Donald Trump. Du kan lide ham eller ej, men han er ikke præsident længere, og sagen er, at vi nu må kigge fremad.«