Europæiske lande skal smide flere penge efter deres forsvarsbudgetter.
Det er fremover den klare forventning fra USA, hvis de europæiske statsledere, herunder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), på længere sigt skal regne med et USA, der træder til mod terror og russisk aggressivitet.
Det var meldingen onsdag fra USA’s nye forsvarsminister James Mattis ifølge et såkaldt talepapir, der han mødtes med ledere fra de 27 øvrige Nato-lande.
'Amerikanske skatteydere kan ikke længere bære en ulige byrde i forsvaret af vestlige værdier. Hvis ikke jeres lande vil have, at USA modererer sin forpligtelse til alliancen, skal I hver især vise mere støtte til vort fælles forsvar,' lød det fra Mattis i en skriftlig bemærkning under onsdagens Nato-møde Bruxelles, ifølge Ritzau.
Den amerikanske forsvarsminister opfordrede samtidig de Nato-medlemmer, der har planer om at øge deres forsvarsbudgetter, eksempelvis Tyskland og en række østlande, til at sætte turbo på indsatsen.
Tidligere har Nato-landenes ledere forpligtet sig til, at de vil hæve deres forsvarsbudgetter til det, der svarer til to procent af hvert lands såkaldte bruttonationalprodukt (BNP). Det skete under et topmøde i Wales tilbage i 2014.
Som andre europæiske forsvarsministre noterede Claus Hjort Frederiksen (V) sig meldingen fra USA.
Som det er i dag ligger det danske forsvarsbudget på omkring 23 milliarder kroner, ifølge Forsvarsministeriets hjemmeside. Det svarer til omkring 1,17 procent af det danske BNP, ifølge Ritzau.
Og det betyder, at Danmark skal punge ud med over 17 milliarder kroner for at nå op på de magiske 2 procent, viser en beregning foretaget af Dagbladet Politiken.
Men det bliver ikke nødvendigvis muligt for Danmark at finde de ekstra milliarder frem under det næste femårige forsvarsforlig, for perioden 2018-2022, slår Claus Hjort Frederiksen fast. Dermed vil Danmark ikke levere et løfte til USA om at bruge flere penge på forsvar.
I hvert fald ikke på kort sigt.
»Vi kan ikke kortslutte en hjemlig økonomisk proces. Jeg tror, at den nye amerikanske administration også vil anerkende, at der er nogle politiske processer,« lød det fra Claus Hjort ifølge Ritzau.
Samtidig understregede Hjort, der betegnede indlægget fra Mattis som et »rimeligt stærkt og markant indlæg«, at Danmark og andre europæiske lande føler sig forpligtet af målet om af bruge to procent af BNP til forsvarsudgifter.
Natos norske generalsekretær, Jens Stoltenberg, støtter USA's krav om, at flere Nato-lande fremover må øge deres forsvarsbudgetter.
