I dag kan Donald Trump fejre ét års præsidentskab, og det kommer næppe til at gå stille for sig. Men hvor meget er der at fejre for manden, der om nogen har splittet verden og henter politisk energi på at fodre splittelsen?
Melania græd. Tårerne løb ned ad kinderne. Og det var ikke glædestårer.
Dét, hun frygtede allermest, var blevet virkelighed. Hendes mand havde vundet præsidentvalget i USA.
Ingen havde regnet med, at det ville ske. Donald Trump satsede på, at hans forsøg på at blive præsident ville gøre ham til en endnu større tv-stjerne, end han var i forvejen. Ingen i hans stab regnede med, at han havde en chance. Og Melania havde bare glædet sig til igen at forsvinde fra offentligheden og leve sit liv i Trumps luksuslejligheder i New York og andre steder. Den drøm var smuldret.
De nye oplysninger er at finde i den kontroversielle biografi ‘Fire and Fury: Inside the Trump White House’, som lige siden den landede på de amerikanske boghylder i sidste uge er blevet revet væk og har været genstand for ophedet debat og angreb på journalist og forfatter Michael Wolff fra ikke mindst Donald Trump selv, som har benægtet adskillige af bogens afsløringer.
Herunder, at han slet ikke ønskede - eller regnede med - at blive præsident.
I bogen gives endnu et eksempel på, at Donald Trumps motiv for at stille op sandsynligvis var et helt andet.
I hvert fald havde han på et tidspunkt midt under kampagnen sagt til Sam Nunberg fra sin kampagnestab:
»Jeg kan blive verdens mest berømte mand.«
»Men vil du være præsident?« spurgte Nunberg.
Intet svar.
De vidste begge, han ikke havde en chance.
Flere af de personer, der optræder i ‘Fire and Fury’, har bekræftet, at oplysningerne om dem er korrekte. Selv hvis de ikke har talt med forfatteren. Men manden, som den handler om, kalder den fuld af løgn.
Sandhed eller løgn er bogen under alle omstændigheder det helt store samtaleemne i USA på et års dagen for det mest bizarre præsidentembede nogensinde: Donald Trumps.
At embedet forvaltes anderledes, end vi er vant til, så vi forleden endnu et eksempel på. Her uddelte Donald Trump nemlig ‘Fake-News-prisen’, en pris han selv har indstiftet. Og uddelingen skete selvfølgelig på Twitter.
Modtager var New York Times. En avis som har hele afdelinger, der ikke bestiller andet end at faktatjekke avisens artikler, og som mange betragter som en af verdens bedste aviser, måske den bedste.
Uddelingen på twitter er bare et af de bizarre udbrud, som amerikanerne flere gange om dagen er vidne til fra den præsident, som mange troede, ville blive stillet for en rigsret og afsat i løbet af få måneder. Ligesom det var ventet, at USAs økonomi ville ligge i ruiner.
Det skete dog slet ikke. Faktisk blomstrer USAs økonomi, ledigheden er på retur, og Trump har fået gennemført en skattereform med markante skattelettelser især til virksomhederne og de mest velhavende.
Men spørger man lektor Niels Bjerre-Poulsen fra Center for Amerikanske Studier er der faktisk ikke belæg for at tilskrive Donald Trump æren for det opsving og den bølge af optimisme der følger i opsvingets kølvand.
»Både økonomien og beskæftigelsen havde det også godt i årene før Donald Trump, så forestillingen om, at der er kommet ekstra skub i jobskabelsen efter Trump, passer ganske enkelt ikke,« understreger Niels Bjerre-Poulsen og pointerer ydermere, at det er tankevækkende, at Trump på trods af den sunde økonomi er den mest upopulære præsident nogensinde.
»Traditionelt taler man om, hvordan præsidenters popularitet følger økonomien, men her må man konstatere, at det ikke gør sig gældende. Målt på det første år, har ingen præsident ligget så lavt som han,« forklarer Bjerre-Poulsen og refererer til mediet Real Clear Politics, som beregner gennemsnittet af en række meningsmålinger. Og er kommer frem til, at Donald Trumps popularitet ligger på omkring 32-33 pct..
Men at han er populær hos sine trofaste vælgere, er der ingen tvivl om. For det er dem, og kun dem, som Donald Trump fodrer, mener Niels Bjerre-Poulsen.
»Polariseringen er blevet voldsom, og Trump er vel den første præsident, som har brugt den som politisk skyts. Ligesom han vel er den første præsident, der ikke har foregivet at ville være landsfader, den samlende figur, men tværtimod har fortsat med at gøre, hvad han gjorde under valgkampen: at tale til sine kernevælgere ved at sige, at de andre er nogle skurke. Så fronterne er kraftigt trukket op, og præsidenten får sin politiske energi fra at stimulere de konflikter.«
Det er dog ikke kun i USA, at fronterne er trukket skarpere op. Også i Europa har vi det forgangne år mærket effekten af en ny og anderledes tænkende præsident på posten.
På godt og ondt, mener forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.
»Det positive er, at han vel har fået mange europæere til at skønne på, hvor vigtig USAs sikkerhedsgaranti er for os. At det ikke bare er noget, vi kan tage for givet,« siger Uffe Ellemann-Jensen og fortsætter:
»Men det negative er, at han har gjort, hvad han kunne for at svække amerikansk globalt lederskab. Det er slemt for både Europa og USA, og vi kan mærke det ved, at vi i USA ikke længere har den klare globale leder med stabile aftalesystemer og moralsk lederskab, som vi har været vant til. Det er desværre slut.«
Donald Trumps præsidentembede er derimod langt fra slut. Først om tre år, når der igen skal afholdes valg, skal den endelige prøve af hans præsidentskab stå.
-----------------
Trump set fra Washington: Vælgerne er tilfredse
»I Europa betragter man ham jo nærmest som skør, men sådan er det slet ikke i USA. Her i Washington, hvor jeg befinder mig, er der selvfølgelig stadig mange, der synes hans opførsel er meget bizar. Men hans egne vælgere er godt tilfredse. Jeg har prøvet at finde en, der har stemt på ham, som ikke ville gøre det, hvis der var valg nu. Og det er ikke lykkedes endnu,« siger TV2s korrespondent i USA, Jesper Steinmetz.
»Han lever jo også op til sine valgløfter, og det kan de godt lide. Han sagde, at han ville sætte Amerika først, og koncentrere sig om amerikanerne, og det gør han. Det er dog endnu ikke lykkedes ham at påbegynde byggeriet af muren til Mexico, men han arbejder på sagen. Mange af hans vælgere er jo folk, der er godt trætte af hele det politiske system, og de er meget godt tilfredse.
»Men det er klart, at dette år har været besynderligt at være vidne til. Det billede han fik taget med sin stab, da han startede sin embedsperiode - der er vist kun en enkelt tilbage nu fra det foto ud over ham selv,« siger Jesper Steinmetz
