Først mobbede præsidentens svigerdatter, Lara Trump Joe Biden for at stamme. Og så fik den 78-årige præsidentkandidat hjælp fra en helt uventet side.

»Kom an, mob mig. Lad mig se, om du tør.«

Sådan skrev den amerikanske heltepilot Chesley Sullenberger  i avisen New York Times med adresse til Lara Trump.

Efter sin heltemodige vand-nødlanding i januar 2009 (MIraklet på Hudson floden), der reddede 155 passagerer ombord på en Airbus A320, betragtes den nu pensionerede pilot som én af USAs største, nulevende helte (portrætteret af Tom Hanks i Clint Eastwood-filmen 'Miracle on Hudson') .

I 2009 reddede piloten Chesley 'Sully' Sullenberger 155 menneskeliv, da han nødlandede en passagerflyver på Hudson floden i New York.  
I 2009 reddede piloten Chesley 'Sully' Sullenberger 155 menneskeliv, da han nødlandede en passagerflyver på Hudson floden i New York.   Foto: CHRIS KEANE
Vis mere

Som barn stammede Joe Biden efter eget udsagn så meget, at det gjorde ham isoleret og deprimeret.

Efter flere års terapi og hårdt arbejde, slap Barack Obamas forhenværende vicepræsenten endelig af med sin stammen.

Selvom han i dag er 78 år, må Joe Biden efter eget udsagn fra tid til anden stadig 'tage tilløb', når han taler offentligt. Og det var angiveligt denne tøven, der i sidste uge fik Lara Trump, der er gift med præsidentens mellemste søn Eric Trump, til at skrive på twitter:

»Hver gang jeg ser Joe Biden på tv, tænker jeg: Kom nu Joe kan du spytte det ud. Lad os nu få ordene ud.«

Lara Trump sammen med sin ægtemand, Donald Trumps mellemste søn Eric Trump.
Lara Trump sammen med sin ægtemand, Donald Trumps mellemste søn Eric Trump. Foto: SAUL LOEB
Vis mere

Som barn stammede Joe Biden.
Som barn stammede Joe Biden. Foto: Shannon Stapleton - Reuters
Vis mere

Som voksen har Joe Biden ofte talt til unge amerikanere, der stammer.

Det samme er tilfældet for Chesley Sullenberger, der i sin New York Times-blog fortæller, hvordan handicappet hæmmede ham som barn.

Og af samme årsag blev begge mænd stødt over Lara Trumps personlige tweet.

»Som barn følte jeg mig ydmyget. Og da jeg læste Lara Trump ondskabsfulde ord, kom den smerte tilbage. Tænk hvad den slags kan gøre for et barn eller en ung person, der stemmer. Helt ærligt Lara, stop op og vis lidt anstændighed,« skrev Chesley Sullenberger i New York Times.

Joe Biden er ifølge samtlige menigsmålinger stadig den demokratiske præsidentkandidat, der har bedst chancer for at vinde over Donald Trump til november.
Joe Biden er ifølge samtlige menigsmålinger stadig den demokratiske præsidentkandidat, der har bedst chancer for at vinde over Donald Trump til november. Foto: Shannon Stapleton - Reuters
Vis mere

Via twitter takkede Joe Biden dagen efter Sullenberger for de venlige ord.

»Jeg er sikker på, at der er mange børn, der har nydt godt at dine ord, især når de kommer fra en person som dig. At være anderledes betyder ikke at man er forhindret i at opnå succes. Derimod kan det give den slags styrke, det kræver at redde menneskeliv i en nødlanding - eller det styrke, det kræver, at stille op til præsidentvalget.«

Via Twitter fastholder Lara Trump, at hendes første twitter-besked intet har med Joe Bidens tidligere handicap at gøre.

'Jeg vidste ikke engang, at han stammede,« skriver Lara Trump uden at undskylde..