Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Selvom ugen, der gik, nærmest var én lang katastrofe for Donald Trump, så er præsidenten mere populær end nogensinde.
Kritikken haglede ned over Trump. Aktiemarkedet styrtdykker. Den amerikanske præsident forvekslede Dayton med Toledo, da han på direkte tv forsikrede borgerne i den masseskyderi-ramte by, at han følte for dem. I grænsebyen El Paso i staten Texas, hvor 22 sidste weekend blev dræbt, nægtede flere af de sårede ofre direkte at mødes med præsidenten, som de holdt ansvarlig for massakren.
Og resultatet: I samtlige amerikanske meningsmålinger steg Donald Trumps popularitet med godt fire procent.
»Vi har aldrig haft en politisk situation som denne,« siger den politiske reporter Nate Cohn fra avisen New York Times.
»Hver gang, den ene halvdel af landet kommer til at hade og foragte Doanld Trump mere end nogensinde, gør den anden halvdel det stik modsatte. De elsker ham endnu højere. Det er som to modsatrettede poler,« siger Nate Cohn.
Donald Trump, der kommer på danmarksbesøg i starten af september, startede ellers sidste weekend med manér og godt humør.
Sammen med hustruen og USAs førstedame, Melania Trump, var han smuttet til familiens luksushotel og golfklub i Bedminster, New Jersey, hvor planen var enkel: Hygge, mad og selvfølgelig golf.
Men allerede lørdag eftermiddag kom nyheden fra byen El Paso på den amerikansk-mexicanske grænse i Texas.
»22 dræbt, da en hvid racist åbnede ild i et lokalt Walmart-supermarked, der var fyldt med børnefamilier.
Mindre en 13 timer senere lød det fra byen Dayton i staten Ohio: »Ni dræbte og 27 sårede i byens nattelivsdistrikt.«
Snart stod både politikere og medier på nakken af hinanden for at påpege ligheden imellem Donald Trumps vælgermøderetorik og det såkaldte manifest, som massemorderen i El Paso havde skrevet.
Og så blev det mandag.
Efter Kina besluttede at sænke værdien af deres valuta, styrtdykkede det amerikanske aktiemarked.
Trods de dårlige nyheder fra præsidentens handelskrig imod Kina besluttede Trump at se nationen i øjnene og på direkte tv tale om weekendens to tragiske massemord. Men heller ikke her gik det som ønsket.
Således bedyrede præsidenten, at han 'bad en bøn for borgerne i Toledo'. Også selvom skudmassakren, Trump refererede til, fandt sted i Dayton, knap 200 kilometer syd for Toledo.
Og så blev det tirsdag.
Her affyrede den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, to nye prøvemissiler med retning imod Japan. Også selvom Trump igen og igen har lovet, at 'hans gode ven Kim' ikke ville drømme om at gøre den slags.
Onsdag kom nyheder hjemmefra. Men dét gjorde ikke sagerne bedre for Donald Trump.
Først blev præsidenten under besøg i de to tragedieramte byer El Paso og Dayton mødt af massive anti-Trump-demonstrationer. Og da han i El Paso ville besøge nogle af de sårede på byens hospitaler, fik Trump en god gammeldags mundkurv.
De sårede i El Paso ønskede ikke at se deres præsident. »Han har blod på hænderne,« lød kritikken ifølge CNN.
Nu kunne en uge som denne godt lægge op til en solid nedtur i meningsmålingerne. Men ifølge New York Times er det modsatte sket.
Ifølge telefon- og online-interview med borgere fordelt over hele USA er Donald Trump således i slutningen af ugen hoppet fra den tidligere vælgeropbakning på 44 procent til 48 procent - det højeste niveau siden indsættelsen 20. januar 2017.