Både internationalt og nationalt vælter kritikken ned over Donald Trump, der nu anklages direkte for racisme. Men iblandt sine kernevælgere og store dele af den republikanske vælgerskare har Trump aldrig været mere populær.

Det beviste den 73-årige præsident, da han natten til torsdag afholdt et vælgermøde i sydstaten North Carolina, hvor over 20.000 vælgere var mødt op for at hylde deres præsident.

»Når Donald trump bryder reglerne, jubler hans fans. Så enkelt er det. De ser ham stadig som en slags rebel.«

Sådan siger radiovært og politisk analytiker Stephen Henderson fra Detroit til B.T.

Her føres en Trump-kritiker væk under præsidentens vælgermøde i Greenville, North Carolina.
Her føres en Trump-kritiker væk under præsidentens vælgermøde i Greenville, North Carolina. Foto: Jonathan Drake - Reuters
Vis mere

Og siden søndag har Donald Trump i den grad brudt reglerne - eller i det mindste traditionerne.

Således har den repubikanske leder igen og igen opfordret fire nyvalgte kongresmedlemmer Ayanna Pressley, Ilhan Abdullahi Omar, Rashida Tlaib og Alexandria Ocasio-Cortez til at tage hjem til de 'forbrydelseshærgede steder', de kommer fra.

Og natten til torsdag råbte hans tilhængere 'Send her back', da snakken faldt på kongresmedlem Ilhan Abdullahi Omar, der i Repræsentanternes Hus repræsenterer staten Michigan.

Og præsidentens popularitet giver sig ikke kun udtryk i form af tilhængernes jubel.

En af Præsident Trumps entusiastiske tilhængere under vælgermøde i North Carolina.
En af Præsident Trumps entusiastiske tilhængere under vælgermøde i North Carolina. Foto: Jonathan Drake - Reuters
Vis mere

Donald Trump er mere populær end nogensinde - især iblandt sine kernevælgere.
Donald Trump er mere populær end nogensinde - især iblandt sine kernevælgere. Foto: KEVIN LAMARQUE - Reuters
Vis mere

Siden starten af sin præsidentkarriere i januar 2017 har Donald Trump således indsamlet over 3,3 milliarder kroner.

I det netop afsluttede kvartal har demokratiske præsidentkandidater som Joe Biden, Elizabeth Warren og Bernie Sanders hver især indsamlet godt 50 millioner kroner.

Til sammenligning har Donald Trump i den tilsvarende periode indsamlet over 200 millioner til sin genvalgskampagne.

Det oplyser avisen Washington Post.