Donald Trump kom ved en fejl til at kalde den brandhærgede by Paradise i Californien for 'Pleasure', og det får Twitter til at koge.

»Det vi ser her i Pleasure...og sikke et navn netop nu,« sagde præsidenten, da han lørdag stod i den ødelagte by, og det havde han helt ret i. Det hedder byen nemlig slet ikke.

En præsident er en travl herre, som rejser land og rige rundt, og måske kan det engang imellem være svært for ham helt at huske, hvor han befinder sig.

Men når han står i det værste katastrofeområde i landet, hvor mindst 77 har mistet livet, hvor endnu flere er savnede, og hvor tusindvis af mennesker har mistet deres hjem, så vækker det vrede, at han ikke kan huske, hvad byen hedder.

Den amerikanske præsident kunne tilsyneladende ikke huske helt, hvor han var, da han i weekenden besøgte byen Paradise i Californien, som er hårdt ramt af den seneste tids voldsomme skovbrande.
Den amerikanske præsident kunne tilsyneladende ikke huske helt, hvor han var, da han i weekenden besøgte byen Paradise i Californien, som er hårdt ramt af den seneste tids voldsomme skovbrande. Foto: LEAH MILLIS
Vis mere

Det var kort og godt det, der skete, da Trump lørdag besøgte byen Paradise i det nordlige Californien, som er brændt ned til grunden.

Brandene beskrives som de værste i statens historie, og Trump gik rundt i ruinerne sammen med Californiens guvernør Jerry Brown og den nyvalgte guvernør Gavin Newsom.

Tydeligvis chokkeret over det, han så, lovede præsidenten at sende hjælp til området.

Han gentog ifølge flere medier - blandt dem CBS NEWS og New York Times - dog også sin kritik af skovplejen, som Trump mener har været alt for dårlig og derfor skyld i de omfattende brande.

Foto: Leah Millis
Vis mere

Men det var præsidentens forveksling af to byer, som stjal overskrifterne efter besøget.

»Det vi har set her i Pleasure...og sikke et navn netop nu,« begyndte han.

»Hvis du ser med fra New York, eller hvis du ser det fra Washington DC, så forstår du ikke rigtig omfanget af det.«

»Jeg mener, selv om det ser stort ud på skærmen, så ser du ikke, hvad der er sket, før du kommer her og selv ser det, og det vi ser i Pleasure...,« fortsatte han, inden guvernøren og flere af de tilstedeværende reportere rettede ham.

»Eller Paradise, og det vi ser i Paradise er bare uacceptabelt.«

Foto: SAUL LOEB
Vis mere

Præsidentens forveksling fik brugerne på Twitter til at gå amok.

Flere antydede, at præsidenten har hukommelsesbesvær:

Andre mente, at fortalelsen viser, at Trump i virkeligheden er ligeglad.

Det er ikke første gang, Trumps håndtering af krisen i Californien vækker harme.

Flere fandt hans forslag om at kopiere Finlands måde at dyrke skove på for latterligt. Blandt andet fordi det nordiske land ikke - som Californien - døjer med flere måneders tørke hvert år.

Brugerne på Twitter gør sig også morsomme over, at præsidenten mener, at der skal rives bedre mellem træerne, så der ikke kan gå ild i tørre blade og andet.

Det er også faldet mange for brystet, at Trump har beskyldt delstaten for at misligeholde skovene og derfor truer med at sløjfe støtten til brandbekæmpelse.