Den siddende præsident er ikke undtaget fra at udlevere sine finansielle oplysninger herunder sine skatteangivelser, har den amerikanske højesteret torsdag afgjort.

Spørgsmålet er blevet gjort relevant af en sag ved en domstol i Manhatten i New York, der ventes at bede om Donald Trumps finansielle oplysninger fra hans tidligere revisorfirma Mazars LLP, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Her kører en sag, hvor anklager Cyrus Vance, der er valgt som demokrat, vil bede om at få udleveret præsidentens skatteoplysninger i relation til en sag om skatteunddragelse.

Vance har bedt om skatteoplysninger fra et årti af den daværende forretningsmand Donald Trump.

Præsidentens juridiske hold har argumenteret for, at den siddende præsident til enhver tid er immun over for kriminelle efterforskninger. Holdet har henvist til retningslinjer fra landets justitsministerium.

Opdateres...

/ritzau/