Selv dårlig reklame kan være god reklame. Det beviser sportsfirmaet Nike. De har netop scoret 50 milliarder på et salgsfremstød, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har kaldt 'Nikes største fejltagelse'.

'Under sloganet 'Just Do it, også selvom det betyder, at du mister, alt det, du elsker,' bruger det multinationale sportsudstyr-firma i en ny reklamekampagne den kontroversielle football-stjerne Colin Kaepernick som frontfigur.

Og som resultat er firmaets aktier ifølge avisen The Wall Street Journal steget med 36 procent, hvilket har øget Nikes samlede værdig med 50 milliarder kroner.

Det var Colin Kaepernick, der før hver kamp i den amerikanske football-liga NFL knælede under afspilningen af den amerikanske nationalmelodi. Det gjorde han for at vise sin sympati for de mange sorte borgere, der er blevet skudt og dræbt af amerikansk politi.

Nikes nye reklamekampagne med den kontroversielle football-stjerne Colin Kaepernick har fået sportsfirmaets aktier til stige med raketfart.
Nikes nye reklamekampagne med den kontroversielle football-stjerne Colin Kaepernick har fået sportsfirmaets aktier til stige med raketfart. Foto: ANGELA WEISS - AFP
Vis mere

Som resultat startede Præsident Donald Trump sin egen kampagne imod Colin Kaepernick og alle de andre spillere, der snart fulgte efter og også knælede under nationalsangen. Trump kaldte Kaepernick 'anti-amerikansk'.

Som Nikes nye slogan antyder, kostede knæle-sympatien spillerens job og karriere. Og lige efter kampagnens start, var der også mange Nike-fans, der i protest brændte deres Nike-sko og sportsudstyr.

Men opbakningen bag den nye 'Just Do It'-kampagne var tydeligvis større end modstanden.

Og i dag sælges Nikes aktier således til næsten 86 dollar stykket.

Blandt Nikes nye kendis-fans er komikeren Jim Carrey, der på amerikansk tv netop har kaldt sports-firmaets 'USA's mest modige'.

Det er ikke alle, der tror, at Nikes valgte Colin Kaepornick for hans store brune øjnes skyld.

»Nikes ved præcis, hvad de gør. Det kender deres forbruger-base. Forbrugerne stemmer med tegnebogen. Og denne sags helt klare vinder er Nike.«

Sådan siger Art Hogan, der er strategisk leder i det amerikanske reklamefirma B. Riley RBP.