Hvis du troede, at niveauet ikke kunne blive lavere i amerikansk politik, så tager du fejl.

Og de skyldige er ingen ringere end præsident Donald Trump og hans primære politiske modstander, den netop genvalgte demokratiske kongresleder, Nancy Pelosi.

I 25 dage har store dele af den offentlige sektor i USA været lukket ned, fordi Trump, Pelosi og deres respektive partier ikke kan blive enige om en ny finanslov.

Under et mildest talt usædvanligt møde i Det Hvide Hus, skændtes Nancy Pelosi og Donald Trump på direkte tv. Nu fortsætter uenighederne, mens nationen ser undrende til.
Under et mildest talt usædvanligt møde i Det Hvide Hus, skændtes Nancy Pelosi og Donald Trump på direkte tv. Nu fortsætter uenighederne, mens nationen ser undrende til. Foto: Brendan Smialowski - AFP
Vis mere

Donald Trump forlanger dét, der svarer til 33 milliarder kroner til opførelsen af en grænsemur imellem USA og Mexico. Pelosi og hendes demokratiske parti nægter at bevillige de mange penge.

Og som resultat arbejder 420.000 offentligt ansatte, bl.a. i skattevæsnet og i nationens lufthavne, nu på fjerde uge uden løn. Og yderligere 380.000 er sendt hjem (lock-outet) uden udsigt til lønkompensation.

Ældre, immigranter, fattige og mange andre udsatte grupper rammes hårdest af nedlukningen, der ifølge politiske eksperter allerede nu har kostet det, der svarer til 25 milliarder kroner - altså næsten lige så meget, som Trump vil have til sin grænsemur.

Alligevel ønsker hverken Donald Trump eller Nancy Pelosi at gå på kompromis. Og nu tager begge parter helt nye og ifølge avisen New York Times 'uhørte' midler i brug.

Først spillede Pelosi med sine politiske muskler ved at sende et brev til Trump, hvori hun opfordrede ham til at udsætte den årlige 'State of the union'-tale, der ellers skulle finde sted 29. januar.

Ifølge politiske eksperter ramte denne opfordring på et ømt sted. Trump elsker ifølge avisen tv-mediet. Og da sidste års tale slog alle rekorder med over 45 millioner seere, reagerede præsidenten på sin helt egen måde.

Således modtog Nancy Pelosi torsdag efter middag et personligt brev fra Donald Trump, hvori han udsatte Pelosis foretående rejse til bl.a. Egypten og Belgien.

Her er Trumps brev til Nancy Pelosi.
Her er Trumps brev til Nancy Pelosi. Foto: Handout . Reuters
Vis mere

»Det er bedre, hvis du bliver i byen, så du kan forhandle med mig og slutte dig til bevægesen for større sikkerhed langs vores sydlige grænse,« skriver Trump.

Nancy Pelosi har endnu ikke reageret. Men for en gangs skyld er de amerikanske TV-stationerne FoxNews, CNN og MSNBC enige:

'Dette er et nyt lavpunkt', siger CNNs Anderson Cooper.