»Han skriver under. Hun skriver under. Så sagsøger de allesammen hinanden. Og til sidst sker der ingenting.«
Sådan udbrød NSNBC-vært, advokat og forhenværende republikansk kongresmedlem Joe Scarborough, mens han opgivende smed sine noter op i luften.
Og så kort kan den nærmeste fremtid i amerikansk politik meget vel beskrives.
Fredag underskrev den amerikanske præsident Donald Trump en ny finanslov, der sikrede den offentlige sektor imod en nedlukning lig den, vi så i starten af året.
Samtidig erklærede Trump en 'national nødsituation' ved den amerikansk-mexicanske grænse. Herved kan præsidenten finansiere dele af en grænsemur imellem USA og Mexico - imod kongressen vilje.
Og det er her, tingene ifølge Joe Scarborough og andre politiske iagttagere tager en uset drejning.
Selvom Donald Trump ikke er den første amerikanske præsident, der erklærer undtagelsestilstand, er det ifølge avisen Washington Post første gang, at det sker for at skaffe penge til noget, som den samlede amerikanske kongres allerede har sagt nej til.
Således benyttede præsident George W. Bush i 2001 paragraffen for at sikre nationens sikkerhed efter terrorangrebet 11. september, og i 2009 benyttede Barack Obama loven til hurtigt at sikre alle borgere muligheden for en behandling for den potentielt livsfarlige svineinfluenza.
»Loven er god. Men Trump misbruger den. Og det er første gang, at paragraffen bruges til at et rent politisk formål,« siger Nancy Pelosi, der er leder af det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus.
Og ifølge Nicolas Fandos, journalist for avisen The New York Times, vil den uprøvede situation udfolde sig nogenlunde således:
Først underskriver Trump sin erklæring om undtagelsestilstand. Derefter stemmer Repræsentanternes Hus imod præsidentens beslutning.
Herefter er den anden halvdel af den amerikanske kongres - Senatet - også tvunget til at tage stilling. Og med et meget lille republikansk flertal er sandsynligheden stor for, at også senatet vil bede præsidenten om at skifte mening.
Ironisk nok har loven, der ovenpå Watergate-skandalen blev opdateret i 1976, en indbygget vetoret, der gør det muligt for præsidenten endnu engang at trumfe sin vilje igennem - trods fortsat modstand i kongressen.
Og denne veto kan kun standses med et såkaldt 'super-flertal' - to tredjedele af stemmerne - i både Senatet og Repræsentanternes Hus.
Herefter kan det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus sagsøge præsidenten. Og denne juridiske kamp kan ifølge Nicolas Fandos trække ud i både måneder og år.
Trump får således ikke pengene til sin mur lige med det samme. Men ingen kan beskylde præsidenten for ikke at have prøvet.
