USA's præsident, Donald Trump, fyrer generalinspektør for de amerikanske efterretningstjenester, Michael Atkinson.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Trump vil inden for 30 dage fjerne embedsmanden fra sin post, da han ikke længere har "fuld tilllid" til ham.

Atkinson spillede en stor rolle i den tidlige fase af Ukraine-sagen, hvor han var med til at vurdere rapporten, der beskyldte Trump for embedsmisbrug, som værende troværdig.

Sagen endte med, at Trump ikke blev afsat af Senatet.

Ritzau