Donald Trump har pillet ved tabuet om præsident Bush’s ageren i tiden op til terrorangrebet den 11. september 2001. Spillede hans manglende intellektuelle nysgerrighed en rolle - og ville det samme kunne siges om kandidaterne i dag?

Det har været et tabu i moderne amerikansk politik. Sådan noget, som ingen i det gode selskab talte om, og de, der talte om det – det var skøre knallerter og konspirationsteoretikere.

Men nu taler Donald Trump om det, uden filter, på TV og Twitter: At terrorangrebet 11. september 2001 skete på præsident George W. Bushs vagt, og at præsidenten sov på sin vagt.

Jeb Bush har reageret rasende og forsvaret familiens ære og hævdet, at hans bror »sørgede for vores sikkerhed« og en anden præsidentkandidat, Ted Cruz, slog Trump i hartkorn med den venstreorienterede filminstruktør Michael Moore og den radikale »febersump«, som han sagde til Buzzfeed. Og da Trump kom med angrebet under TV-debatten sidste weekend, buhede de republikanske tillidsfolk i salen, og præsident George W. Bush blandede sig også i ugens løb i valgkampen med et indirekte angreb på Trump. Webmediet Vox mente, at nu var Trump gået for langt, og danske Ritzau skrev, at Trump begik en stor fejl ved at angribe præsident Bush.

Men her er det interessante: De Republikanske vælgere opfatter tilsyneladende ikke angrebet som en fejl. South Carolina er en af de mest konservative og militærtro stater, og Republikanerne i staten stemmer natten til søndag dansk tid ved partiers primærvalg – og Donald Trump står ifølge meningsmålingerne til at vinde stort med 20 point foran sin nærmeste rival og med Jeb Bush langt nede i feltet.

Hvis det holder – hvis vælgerne stemmer som målingerne – betyder det, at selv republikanere er villige til at diskutere et af de mest betændte spørgsmål om 11. september 2001:

Passede præsident Bush sit arbejde – eller gjorde han ikke?

»Fanden er løs«

En ny dokumentarfilm kommer med brudstykker til et svar. »Spymasters« havde premiere på den amerikanske kabelkanal Showtime i november, og en af mændene bag filmen, Chris Whipple, skrev i det amerikanske magasin Politico om filmen. Whipple og hans kolleger havde i løbet af otte måneder talt med 12 nulevende tidligere CIA-chefer, og to af interviewene var opsigtsvækkende.

Foto: WIN MCNAMEE
Vis mere

Det ene interview var med George Tenet, CIA-chef i 2001, og det andet var med Cofer Black, CIAs daværende antiterror chef. De to afslørede, hvor højt og umisforståeligt, alle alarmklokkerne ringede op til 9/11. Som Black siger til Politico: I maj 2001 »var det klart og tydeligt, at vi stod over for et angreb, og at vi ville blive angrebet hårdt, og at mange amerikanere ville dø«, og Tenet erklærer sig enig.

På det tidspunkt »føltes det som om, at verden stod på randen af et vulkan­udbrud … truslerne fortsatte med at tage til. Terrorister forsvandt og gik i skjul. Træningslejre lukkede. Rapporter om nye trusler kom ind.«

CIA havde forsøgt at råbe præsident Bush og hans topfolk op, men uden held. Den 10. juli 2001 gjorde de endnu et forsøg. En af Blacks folk kom brasende med nye efterretningerne. »Boss, nu er den gal. Fanden er løs,« sagde han ifølge Black, som straks gik til Tenet, og Tenet var så chokeret, at han greb telefonen og ringede til sikkerhedsrådgiver Condoleezza Rice i Det Hvide Hus. »Det var en af de meget få gange i min cheftid, at jeg sagde, at vi skulle have et møde, og at det skulle være nu, og at vi var på vej,« siger han i artiklen i Politico.

Ifølge Black var reaktionen i Det Hvide Hus alt for afslappet, og til sidst – under mødet med Rice – bankede han sin håndflade i bordet og råbte: »Vi skal i krigsberedskab nu.«

Men hverken Rice eller præsidenten gik i krigsberedskab; i stedet gik præsidenten på en fem uger lang sommerferie i Texas, og Black forstår det ikke. Som han siger i artiklen: »Det er stadig uforståeligt for mig i dag. Hvordan kunne det gå til, at vi kunne advare højtstående folk så mange gange, uden at der skete noget? Det virker som om, at de mentalt sad fast i en tidligere tid. De var vant til terrorister, som var europæiske venstreorienterede? Det var umuligt at forklare dem alvoren i det.«

I slutningen af juli 2001 kom endnu flere efterretninger ind, og Tenet erindrer, hvordan han og hans topfolk holdt møde om de nye advarsler. »Jeg vil aldrig glemme det, så længe jeg lever.« Blacks næstkommanderende »kiggede rundt på os allesammen og han sagde: »De kommer herover.« Og den efterfølgende stilhed var overdøvende. Man kunne føle, hvordan ilten blev suget ud af lokalet. »De kommer herover.«

Men Det Hvide Hus gjorde stadig ikke noget.

»Du har dækket din røv«

De nye oplysninger i »Spymasters« og Politico føjer sig til, hvad fremtrædende journalister som Bob Woodward og Ron Suskinde har skrevet om Bush-administrationen. Den 6. august 2001 sendte CIA således en sikkerhedsbriefing til præsidenten, og den havde overskriften: »Bin Laden vil slå til i USA«, og i briefingen talte efterretningstjenesten om alle de ingredienser, som senere blev til virkelighed: Om World Trade Center, flykapring og angreb på forbundsbygninger.

Foto: HENNY RAY ABRAMS
Vis mere

I slutningen af august fløj George Tenet til præsidentens feriedomicil i Texas og gjorde et sidste forsøg på at råbe ham op og sætte systemet i alarmberedskab, og som Suskinde skriver i The One Percent Doctrine »Tenet og hans folk fremlagde alle deres efterretninger, de sagde, at de var sikre på, at angrebet ville komme snart, og at regeringen skulle handle. Bush gav ikke meget for det, og hans svar til Tenet lød: »Okay, nu har du dækket din røv …«

Få uger senere skete det. 19 terrorister kaprede fire fly og fløj dem ind i World Trade Center og Pentagon. 3.000 mennesker døde.

Fasttømret idé om verden

Hvad det betyder for den aktuelle debat?

At Trump på sin måde har ret. Det er forkert, når Jeb Bush siger, at »min bror sørgede for, at vi var i sikkerhed.« Det værste angreb på amerikansk jord siden Pearl Harbor fandt sted, mens George W. Bush var præsident, og det skete på trods af, at præsidentens efterretningstjeneste havde forsøgt at advare ham og få ham til at handle.

Men bagklogskab er som at lave lektier med facit foran sig. Det er tydeligt, at præsident Bush skulle have taget sin efterretningstjeneste alvorligt og have handlet – Black og Tenet havde i marts 2001 advokeret for et proaktivt angreb mod al-Qaeda, og det ville måske have forpurret terrorangrebet. Men gennem historien skulle mange statsledere have handlet anderledes, og spørgsmålet er, hvad man realistisk kunne forvente, at en præsident ville gøre?

I New York Review of Books gav den politiske journalist Elizabeth Drew sidste år et svar, og det svar var ikke, at Bush bardus skulle have accepteret et angreb på al-Qaeda, men at han skulle have sagt, at »mennesker med mere forstand på terror end mig mener, at vi er i fare. Lad mig få det undersøgt.« Han skulle f.eks. have beordret Condoleezza Rice til at foretage en kulegravning af efterretningerne, og sådan en kulegravning ville formentlig have afsløret, at FBI allerede havde fået nys om, at et kendt medlem af al-Qaeda var rejst ind i USA. Og at FBI-agenter rapporterede om suspekte arabiske elever på flyskoler i USA. En af dem var blevet anholdt, fordi han havde indikeret, at han ville lære at flyve, så han kunne kapre fly.

Bush satte ikke sådan en kulegravning i gang, og dermed er det fair at sige, at han skulle have gjort mere, skriver Drew.

Men kunne han have gjort mere? Hvis man skal tro mange af Bushs levneds­beskrivere, havde han det ikke i sig. Som bl.a. Bob Woodward har beskrevet i sin Bush-trilogi – Bush led af »en mangel på intellektuel nysgerrighed.« Han havde en på forhånd fasttømret idé om verden, og han havde ikke brug for flere og kontrasterende informationer, heller ikke om al-Qaeda. Og den brist, den mangel på nysgerrighed, var ikke kun en brist op til 9/11, det var roden til mange af de problemer, som Bush som præsident løb ind i. Som Woodward i 2004 sagde til MSNBC – Bush var for »utålmodig« til at være intellektuelt nysgerrig, for sådan en nysgerrighed kræver »lektier«. »Og Bush kan ikke lide lektier, for lektier betyder, at han skal læse og briefes, og at han skal føre en debat,« og der var ingen grund til at lave lektier, når Bush allerede kendte svaret, sagde Woodward.

Hvis den brist er forklaringen på, at præsident Bush ikke gjorde mere op til 9/11, så vender hele diskussionen tilbage til Donald Trump.

For aktuelt er kernen ikke så meget, om George W. Bush skulle have gjort mere end han gjorde, men derimod: Vil Trump og de andre kandidater i fremtiden handle anderledes? Vil de som præsident spørge om noget, som de ikke ved, og finde sig i spørgsmål, som udfordrer dem? Eller vil de regere på en fasttømret forestilling om, hvad der er er rigtigt og forkert?

Svaret på det spørgsmål er svaret på hvem af dem, der i fremtiden kan afværge et 9/11.