I en indisk nationalpark har vagter fået lov til at skyde personer, der opholder sig i parken under mistænkelige forhold. Loven har haft positiv indvirkning på bestanden af dyr.

En indisk nationalpark har skåret drastisk ned på antallet af snigmyrdede næsehorn, efter parken for tre år siden begyndte at slå krybskytterne ihjel. Nu skyder de flere jægere, end jægerne skyder dyr, hvilket vækker harme blandt kritikere, skriver BBC.

Modsat mange andre naturområder, hvor skove fældes og dyr dræbes, har den indiske nationalpark Kaziranga en utrolig historie. For 100 år siden blev området udnævnt til reservat, der skulle beskytte de 10-20 indiske næsehorn, der var tilbage.

I dag er parken er kommet på UNESCOs Verdensarvsliste, og bestanden af næsehorn er vokset til over 2400. De positive tal skyldes dog, at dyrenes liv vogtes med kontroversielle metoder.

Et nyt tiltag fra regeringen i 2013 gjorde nemlig, at parkens vagter fik tilladelse til at skyde og dræbe krybskytter. I 2015 førte loven til, at der årligt blev dræbt flere personer end næsehorn i nationalparken.

Dyrene dræbes, da deres horn menes at have helbredende effekt, hvilket gør, at de har brug for beskyttelse. Blot ét kilo af hornet, der er dyrere end guld, kan indbringe op mod en halv million kroner i lande som Kina og Vietnam.

»Vi er instruerede i, at hvis vi ser en krybskytte eller jæger, skal vi tage våbnene frem og jage dem,« udtaler en vagt ved navn Avdesh i et interview med BBC, hvortil journalisten spørger, om de så skyder jægeren.

»Ja, ja. Fuldt ud beordret til at skyde dem. Hver gang man ser krybskytter eller andre i parken om natten, er vi beordret til at skyde dem,« svarer han uden tøven.

Direktøren for nationalparken, MK Yadava, mener, at miljøskadelige kriminelle, herunder krybskytter, er værre end mordere.

»De undergraver langsomt roden til eksistensen af alle civilisationer,« sagde han, før han gav vagterne ret til at dræbe.

Siden loven blev indført for tre år siden, har vagterne slået 50 krybskytter ihjel.