Den enorme rumraket "Starship" fra firmaet SpaceX, der er udviklet til at sende astronauter til Månen og længere ud i verdensrummet, er torsdag gået tabt.

Det bekræfter Space X ifølge Reuters. 

Denne gang nåede raketten dog længere end ved de første forsøg med lignende fartøjer.

Raketten gik tabt, da den skulle returnere til atmosfæren.

SpaceX mistede to vigtige dele af kommunikationen på samme tid, og indikerer, at raketten er eksploderet.

"Starship" er 121 meter højt, når løfteraketten og rumskibet er samlet.

SpaceX-folkene har tidligere sagt, at det kan blive nødvendigt med flere forsøg, inden man får en raket af sted.

Rumraketten blev sendt afsted fra basen i Texas lidt før klokken 14.30 dansk tid.

1.5 millioner seere fulgte opsendelsen live på nettet. 

Rumfartøjet var ikke bemandet.