En video af et drab på en sort teenager har set dagens lys i USA.

Der er tale om en sag, som ligger nogle måneder tilbage på et sikret hjem for unge.

Helt præcist fandt episoden sted 29. april på Lakeside Academy-behandlingshjemmet i Kalamazoo i delstaten Michigan. Her mistede den blot 16-årige Cornelius Fredericks livet, efter han havde kastet en sandwich i stedets kantine.

Det skriver CNN.

Sagen har givet nyt brændstof til den i forvejen store debat og utilfredshed i USA over behandlingen af sorte af myndighedspersoner.

Siden George Floyds død i Minneapolis 25. maj har store demonstrationer givet genlyd over USA. Flere af dem har betydet voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi.

Kort efter Cornelius Fredericks havde kastet sin sandwich, var plejepersonalet over ham.

I 12 minutter forsøgte de at fastholde den 16-årige beboer. En blandt personalet sad i den tid på Fredericks bryst. Også selv om Cornelius Fredericks ifølge vidner fortalte, at han 'ikke kunne få vejret' – en sætning, som bærer mindelser til George Floyds sidste minutter.

Øjeblikket, hvor Cornelius Frederiks smider sin sandwich.
Øjeblikket, hvor Cornelius Frederiks smider sin sandwich. Foto: Advokat Geoffrey Fieger
Vis mere

Umiddelbart efter, Cornelius Fredericks har smidt sin sandwich, bliver han skubbet ned på gulvet af en ansat.
Umiddelbart efter, Cornelius Fredericks har smidt sin sandwich, bliver han skubbet ned på gulvet af en ansat. Foto: Advokat Geoffrey Fieger
Vis mere

Selv efter personalet havde sluppet deres tag i Fredericks, gik der yderligere 12 minutter, før de forsøgte at genoplive den unge mand, som havde fået hjertestop, da han blev tacklet af personalet.

Siden har en obduktion slået fast, at Fredericks død var et drab som følge af, at hans luftveje blev blokeret i en længere periode.

Den nye video, som er dukket op af episoden, virker til at stamme fra et overvågningskamera på behandlingshjemmet.

Den er offentliggjort af Geoffrey Fieger, som er advokat for boet efter Cornelius Fredericks, der var endt på Lakeside Academy, efter hans mor var gået bort, og hans far ikke var i stand til at tage vare på ham.

Selve videoen er 18 minutter og 17 sekunder lang. Her kan man se, hvordan et par fra personalet står omkring Cornelius Fredericks. Der er ikke lyd på videoen, som også er klippet på en måde, som ikke umiddelbart er til at forklare for boets advokat, og derfor er det ikke til at høre, hvad der bliver sagt.

Tre ansatte deltager i tilbageholdelsen af Cornelius Fredericks.
Tre ansatte deltager i tilbageholdelsen af Cornelius Fredericks. Foto: Advokat Geoffrey Fieger
Vis mere

Efter ca. 4 minutter og 34 sekunder af videoen smider Fredericks lettere nonchalant sin sandwich. I samme øjeblik bliver han smidt på jorden, og personalet lægger sig på ham.

Ikke længe efter mister Fredericks bevidstheden. To dage senere dør han.

Så vidt har sagen ikke fået den store opmærksomhed i USA. Men efter Geoffrey Fieger valgte at offentliggøre videoen, har en række store medier valgt at gå dybere ind i sagen.

De tre ansatte, som deltog i episoden, er siden blevet sigtet for uagtsomt manddrab og børnemishandling.

Forklaringerne fra de tre ansattes advokater lyder, at de fulgte de regler, som Lakeside Academy har opstillet for situationer som den, hvor Cornelius Fredericks mistede livet.

De er dog tidligere blevet modsagt af Sequel Youth and Family Services, der driver Lakeside Academy.

'Tilbageholdelsen blev ikke udført i overensstemmelse med vores politik og uddannelse. Hos Sequel bruger vi kun tilbageholdelse i to slags nødsituationer: 1. Når studerende udviser fare for sig selv og 2. når en studerende udviser fare for andre. Og i de tilfælde skal man bruge mindst mulig magt,' lød det.