Der udspillede sig tirsdag aften et voldsomt drama i en turistbus i det sydlige Tyskland.

I bussen var der ifølge det tyske medie Bild tre personer, som blev holdt gidsel af en bevæbnet person. Gidselsituationen er overstået, efter tysk politis specialenhed indtog bussen.

Bussen holdt på en motorvej i den sydtyske delstat Bayern.

Og det resulterede i en større politiaktion på motorvejen, som er afspærret i begge retninger.

Bussen, hvor gidselsituationen udspillede sig, var blevet standset af politiet. Og ifølge Bilds oplysninger er bussen af udenlandsk herkomst.

Ved bussen, der holder på A9-motorvejen mellem Hilpoltstein og Greding, syd for Nürnberg, svævede en politihelikopter ligesom store mængder politi var til stede på den lukkede motorvej, oplyser det lokale politi.

Den tyske avis kan ligeledes beskrive, at tyske specialkommando er på stedet. Og omkring 21.25 gik de ind i bussen, der lød tre høje brag, og så blev gidseltageren anholdt.

Politiet i Mittelfranken, hvor gidseldramaet udspillede sig, er gået på Twitter og bekræfter dramaet.

Hovedparten af passagererne på bussen havde fået lov til at forlade den, mens tre personer, som gidseltageren var blevet uvenner med, fortsat var fanget om bord, da tysk specialpoliti indtog den.

B.T. følger sagen.