Tre personer i den norske kommune Indre Salten i Nordland er døde efter et knivstikkeri sent nytårsaften.

Der er ifølge Dagbladet tale om en kvinde og en mand i 40'erne samt en mand i slutningen af teenageårene.

Derudover er et barn blevet såret, lyder det. Et andet barn på stedet er uskadt.

Ifølge Dagbladet er der »et familiært forhold« mellem de involverede.

Politiet i Nordland fik en anmeldelse om knivstikkeriet klokken 04.52 og gik ind i huset klokken 05.25, skriver nrk.no. 

Ifølge mediet bekræfter politiet, at tre personer er døde, mens en person er blevet såret. 

Politiet oplyser, at den formodede gerningsmand er blandt de døde. Man mener ikke, at der er flere mistænkte. 

Politiet i Nordland oplyser videre, at der holdes et pressemøde klokken 13.