Drabet på en amerikansk kvinde og hendes australske mand, der blev fundet nær ved deres bil i Canada, kan muligvis hænge sammen med to teenageres forsvinden og en mand, der er fundet dræbt nær en brændende bil.

Det var udmeldingen fra canadisk politi mandag i en sag, der måske ender med at blive en jagt på en seriemorder.

Janelle Shoihet fra Royal Canadian Mounted Police (RCMP) siger, at det er usædvanligt at have to store efterforskninger på samme tid i den nordlige del af den canadiske delstat British Colombia.

»Vi erkender muligheden for, at der kan være en forbindelse mellem de tre ting,« sagde Janelle Shoihet på en pressekonference.

Bilen, en blå Chevrolet van fra 1986, som de to unge mennesker kørte i.
Bilen, en blå Chevrolet van fra 1986, som de to unge mennesker kørte i. Foto: Handout .
Vis mere

Under mødet med pressen offentliggjorde RCMP også en tegning af en mand med skæg, der eftersøges i forbindelse med mordene på den 24-årige Chynna Deese, fra Charlotte i North Carolina, USA, og hendes ven, den 23-årige Lucas Fowler, fra Sydney i Australien.

Manden er blevet set i en ophidset diskussion med det unge par, natten før de blev fundet skudt og dræbt ved siden af motorvejen.

Det skriver New York Post.

RCMP tror, at parret, som var ved at være færdige med to ugers bilferie gennem Canada, blev myrdet natten mellem den 14. juli og den 15. juli.

Dette billede er fra en fisketur af de to unge mennesker Lucas Fowler og Chynna Deese.
Dette billede er fra en fisketur af de to unge mennesker Lucas Fowler og Chynna Deese. Foto: NSW POLICE HANDOUT
Vis mere

Det tog tre dage for retsmedicinerne at fastslå deres identitet.

I fredags, fire dage efter de to unge blev fundet dræbt i vejkanten, begyndte politiet at lede efter den 19-årige Kam McLeod og den 18-årige Bryer Schmegelsky.

De er forsvundet, også i British Columbia.

Politiet regner med at de kørte i en bil, der blev fundet udbrændt 500 kilometer fra, hvor det unge par blev dræbt.

Bilen, en blå Chevrolet van fra 1986, som de to unge mennesker kørte i.
Bilen, en blå Chevrolet van fra 1986, som de to unge mennesker kørte i. Foto: Handout .
Vis mere

Bare et par kilometer fra den brændende bil, har politiet fundet en død mand.

Manden er godt nok ikke blevet identificeret endnu, men politiet frigav mandag et billede af ham i håbet om at nogen genkender ham.

»Det er på dette tidspunkt ikke klart, om den afdøde mand har forbindelse med bilbranden eller de to forsvundne mænd,« siger RCMP i en udtalelse.

Under alle omstændigheder opfordrer politiet offentligheden og turister i det nordlige British Colombia til et være årvågne.